Hverdagen som indkøbselev

Indkøberen sørger for at få de rette varer hjem til det rette tidspunkt. Det er hos Operationelt indkøb at dette organiseres og koordineres, og som elev kommer du til at spille en helt central rolle i at sikre et optimalt flow i de vigtige processer. 

Den daglige kontakt til hospitalerne og institutionerne omkring bestilling af varer, fakturering og implementering af udbudsaftaler sker hos dig og dine kollegaer. Som indkøbselev får du derfor en alsidig hverdag præget af spændende udfordringer og oplevelser. Du lærer nyt fra første dag, og får hurtigt ansvar for egne opgaver. Vi sikrer selvfølgelig at du har mange hjælpsomme kolleger bag dig, og du har igennem din elevtid en fast oplæringsansvarlig, der sikrer at du trives og udvikler dig. 

Brede kompetencer giver mange muligheder

Det er vigtigt for os at du får en bred uddannelse, som giver dig flest mulige kompetencer og giver dig mulighed for at finde den retning, der er den rette for dig. Derfor vil du i løbet af din elevtid rotere mellem afdelingens fem forskellige teams. Det giver dig en god helhedsforståelse af hele processen omkring et indkøb og gør dig i stand til at håndtere de mange forskellige aspekter der er forbundet med indkøb, i en stor offentlig organisation. 

En digital arbejdsplads

Vi er optaget af digitalisering og automatisering af de administrative opgaver, og du kommer i berøring med både softwarerobotter, kunstig intelligens og forskellige digitale platforme der hjælper dig i hverdagen. Derfor skal du både have blik for detaljerne i dine egne opgaver og kunne se muligheder og helheder på tværs af organisationen. Og du skal naturligvis kunne lide at arbejde med mennesker, it og tal i en spændende hverdag, hvor opgaverne hele tiden udvikler sig.

Afdelingen i praksis

Du bliver en del af en afdeling med ca. 30 ansatte, praktikanter og studentermedhjælpere, som ledes af Christian Kuno Pedersen.

Læs mere om afdelingerne og opgaverne her

Det er vigtigt for os, at du får et godt overblik og en god forståelse for hvad indkøb er. 

Derfor kommer du i løbet af din elevtid til at være i alle afdelingens teams. Hvor længe du er i de enkelte teams afhænger af blandt andet af dine kompetencer og interesser.