Sundhedsvidenskabelig forskning

Visionen i Region Nordjylland inden for sundhed er at skabe værdi for patienter og borgere. Udvikling og anvendelse af sundhedsforskning og innovation spiller her en afgørende rolle.

Forskning i sundhed danner grundlaget for bedre behandlingsmuligheder for patienter, bedre patientforløb, er med til at understøtte specialerne og understøtter uddannelse af samt tiltrækning af sundhedsfaglige. Innovation er med til at omsætte forskningsresultater til brugbare løsninger i form af forbedret behandling, bedre arbejdsgange og nye sundhedsteknologiske løsninger.

Den patientnære forskning udføres på sygehusene, hvor der forskes i sygdomsårsag, diagnostik, behandling, pleje og omsorg osv. Omfanget af den kliniske forskning har gennem en årrække været kraftigt stigende, og den understøttes af sygehusenes forskningsorganisationer, primært dog forskningsorganisationen på Aalborg Universitetshospital.

Region Nordjylland har et tæt samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet om medicinuddannelsen og sundhedsvidenskabelig forskning. Den sundhedsvidenskabelige forskning er igennem en årrække blevet styrket med kliniske professorater, og optaget på medicinuddannelsen er steget kraftigt.

Den nationale sundhedsreform, som implementeres i de kommende år, skal ruste sundhedsvæsenet til fremtiden og har fokus på at styrke samarbejdet på tværs af hospitaler, kommuner og almen praksis og øger fokus på nære sundhedstilbud og behandling i borgerens eget hjem. Region Nordjyllands regionale forsknings- og innovationsstrategi sætter i tråd med ambitionerne i reformen fokus på at understøtte et mere sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen til gavn for patienter og borgere.

Kontakt

Opdateret