Samtykke og information

Du kan sige nej til at vide alt om din helbredstilstand. Hvis du ikke ønsker at vide detaljer, skal du fortælle det til lægen, som ikke vil tvinge dig til at få information, du ikke ønsker.

Både medicinsk og kirurgisk behandling hviler på frivillighed. Før en behandling starter, skal lægen sikre sig, at du er indforstået med behandlingen, dvs. at du har givet samtykke. Et samtykke kan gives skriftligt eller mundtligt, eller samtykke kan ligge i situationen. Som hovedregel bruges det mundtlige samtykke, som lægen noterer i journalen.

Du kan når som helst trække dit samtykke tilbage - også selv om behandlingen er startet. Du kan altid fortryde og frabede dig videre behandling.

Hvis en patient i en livstruende situation har behov for øjeblikkelig behandling, men f.eks. på grund af bevidstløshed ikke kan give samtykke, har lægen pligt til at yde akut behandling. Lægen indleder behandlingen uden patientens samtykke.

Hvis en patient ikke er habil - f.eks. svært dement eller psykisk udviklingshæmmet - vil han/hun ofte være ude af stand til selv at tage stilling til et behandlingsforslag. Derfor skal sundhedspersonalet, hvis det er muligt, inddrage den nærmeste pårørende i beslutningen, så den pårørende tager stilling på patientens vegne. Patienten skal i så høj grad som muligt inddrages og være med til at bestemme forløbet af undersøgelse og behandling.

For børn under 15 år er det den, der har forældremyndigheden, som giver det endelige samtykke. Men barnet skal også informeres, og barnets holdning skal tillægges betydning. Unge mellem 15 og 18 år kan selv give samtykke til behandling. Normalt får den unges forældre også informationen, men der kan være særlige situationer, hvor informationen til forældrene begrænses af hensyn til den unge. Hvis den unge er meget umoden og ikke kan forstå konsekvenserne af sin beslutning, er det den, der har forældremyndigheden, der giver samtykke på den unges vegne. Sundhedspersonalet vurderer, om den unge selv kan give samtykke.

Sundhedsloven indeholder nærmere regler om patienters ret til selv at bestemme i en række konkrete situationer. Reglerne hviler på et grundlæggende princip, at patienten også i situationer som kan medføre døden, har ret til selv at bestemme. Du kan få mere at vide om selvbestemmelse på Patientkontoret og hos Livstestamenteregisteret.

Hospitalerne arbejder hele tiden på at sikre kvaliteten af behandlinger. Det sker ved at registrere oplysninger om behandlinger og analysere dem, fx ved at følge med i, om der er givet korrekt blodfortyndende medicin ved bestemte operationer, om udskrivningsbreve til praktiserende læger (epikriser) følger de fastsatte krav eller om der er opstået infektion hos patienter, mens de er på hospitalet. Du kan altid sig nej til, at oplysninger om dig indgår i kvalitetsarbejdet ved at gøre personalet opmærksom på det – enten mundtligt eller skriftligt. Du kan dog ikke sige nej til, at oplysninger om dig bruges i arbejdet med utilsigtede hændelser. Det vil sige situationer, hvor vi undersøger fejl eller nær ved fejl. Du kan heller ikke sige nej til, at hospitalerne må bruge oplysninger om dig til de nationale krav der stilles til data om fx ventetider og behandlingstider. Læs mere om regler for kvalitetsarbejdet med data på Retsinformation.dk  

Du er velkommen til at kontakte Patientkontoret, hvis du ønsker vejledning om dine rettigheder som patient.