Vi behandler overordnet dine personoplysninger til følgende formål:
- Undersøgelse, behandling og opfølgning i det præhospitale område og på hospitalet
- Administrative formål, som knytter sig til hospitalsbehandlingen. Det kan fx være udbetaling af kørselsgodtgørelse.
- Administrative formål, som knytter sig til drift af sundhedsvæsenet. Det kan fx være planlægning, kvalitetsarbejde, klagesager, undervisning og erstatningssager.
- Sundhedsvidenskabelig forskning. Det vil primært være oplysninger fra din patientjournal, men rester af blod- og vævsprøver samt genetiske oplysninger kan også blive anvendt til forskning. Læs evt. mere om frameldingsmulighed i Vævsanvendelsesregisteret her: Vævsanvendelsesregister
I nogle behandlingsforløb bliver der anvendt kunstig intelligens til beslutningsstøtte. Et eksempel på dette er anvendelsen af kunstig intelligens til at finde knoglebrud på røntgenbilleder.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er:
Sundhedsloven § 3 og 4, som lyder:
”§ 3. Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient.
Stk. 2. Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og private institutioner m.v.
§ 4. Regioner og kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde m.v.”