Vaccination mod covid-19

Sæsonen for vaccination mod covid-19 og influenza sluttede den 15. januar. Der tilbydes derfor kun vaccination mod covid-19 til udvalgte målgrupper på baggrund af en lægefaglig vurdering. Vaccination uden for sæson tilbydes kun i Aalborg og kun på udvalgte dage.

Sundhedsstyrelsens anbefaling

De målgrupper der stadig kan tilbydes vaccination omfatter:

  • Personer med svært nedsat immunforsvar, der efter lægelig vurdering kan tilbydes et yderligere stik (minimum 3 måneder efter seneste)
  • Personer, der har fået stamcelletransplantation og dermed bør tilbydes og færdiggøre et fuldt vaccinationsprogram på 3 doser (med 3 uger mellem 1. og 2. dosis, og 8 uger mellem 2. og 3. dosis)
  • Børn under 5 år, hvor der efter en konkret lægefaglig vurdering af en speciallæge i pædiatri er fundet indikation for vaccination og dermed bør vaccineres med et fuldt vaccinationsprogram på 3 doser (med 3 uger mellem 1. og 2. dosis, og 8 uger mellem 2. og 3. dosis).

 

Tidsbestilling

Tidsbestilling foregår på regionens vaccinations-hotline på telefon 97 64 84 63 hver torsdag kl. 10.00-12.00 (Gælder ikke helligdage). 

Bemærk, at der inden tidsbestilling skal være taget kontakt til egen læge eller behandlende speciallæge for oprettelse af et vaccinationsforløb.

Vaccination foregår, efter aftale, på adressen Håndværkervej 24D, 9000 Aalborg.

Kontakt