Sammen forbedrer vi forløb for mennesker med demens
Baggrund og formål
Mennesker med demens har øget risiko for uhensigtsmæssige indlæggelser, særligt når de samtidig er somatisk syge. I dette projekt har Aalborg Universitetshospital, Aalborg Kommune og almen praksis arbejdet tæt sammen om at forbedre forløbene for denne sårbare gruppe. Målet har været at styrke sammenhæng, forebygge (gen)indlæggelser og skabe mere trygge og koordinerede forløb.
Hvad er der arbejdet med?
Gennem lokale data, pårørendefortællinger og tværsektorielle audits blev der peget på en række forbedringsmuligheder. I projektet blev der bl.a. testet:
- Tidlig opsporing af begyndende sygdom via ABCDE/TOBS
- Struktureret samarbejde med kommunale demenssygeplejersker
- Udkørende geriatri (SUGA)
- Brug af demensmarkører på hospital og i kommune
- Subkutan væskebehandling i primærsektor
- Virtuelle samarbejdsmøder
Hvad er resultaterne?
Evalueringer viser bl.a. større tryghed for patienter og pårørende, styrket samarbejde og bedre brug af faglige ressourcer. Kvantitative data peger på, at andelen af forebyggelige indlæggelser i den afgrænsede målgruppe er reduceret med op mod 38 % i projektperioden i det initiale projekt i Aalborg. Resultaterne skal tolkes med forsigtighed, men peger på et potentiale for at skabe værdi – både for borgerne og sundhedsvæsenet.
Skalering og udbredelse
Flere af indsatserne er efter projektets afslutning blevet forankret i drift. Derudover er der arbejdet målrettet med at udbrede erfaringerne til Aalborg Universitetshospitals øvrige matrikler i Thisted, Hobro og Farsø – i et samarbejde med omkringliggende kommuner. Udbredelsen er sket med afsæt i lokale behov og kapaciteter og blev understøttet via etablering af lokalt tværsektorielt netværk, og løbende erfaringsudveksling. Målet er, at endnu flere ældre med demens – uanset geografi – oplever mere sammenhængende, koordinerede og trygge forløb.
Læs mere
Læs hele rapporten og få indblik i projektets afprøvede løsninger, læringspointer og anbefalinger til fremtidig praksis.
Kontakt
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
- Rikke Beckermann, Projektleder, Aalborg Universitetshospital – r.beckermann@rn.dk
- Charlotte Laubek, Projektleder, Aalborg Kommune – laub-aeh@aalborg.dk
Opdateret