Byggerier og ejendomme i Region Nordjylland
Byggeri med omtanke for mennesker og miljø
Byggerier og Ejendomme i Region Nordjylland har ansvaret for regionens byggeprojekter. Vi arbejder for at skabe velfungerende og tidssvarende bygninger.
Vi tager ansvar for klima og miljø, når vi bygger og renoverer, og har en ambitiøs tilgang til bæredygtigt byggeri, hvor vi ofte stiller højere krav end lovgivningen. Vi tænker hele bygningens livscyklus ind fra start og undersøger altid, om eksisterende bygninger kan renoveres eller ombygges, før vi bygger nyt.
Når vi bygger, stiller vi krav til CO2-udledning og vælger materialer, der belaster klimaet mindst muligt – med fokus på genbrug og genanvendelse. Samtidig arbejder vi for at bevare biodiversiteten og undgå problematiske stoffer, så vi sikrer et sundt indeklima.
Gennem vores byggeprojekter arbejder vi målrettet med at forene hensyn til mennesker, miljø og økonomi.
Se vores anlægsprojekter
Nyheder om byggerier og ejendomme
Se alle nyhederHistorien om Hospitalsbyen
Det nye Aalborg Universitetshospital er nu taget i brug og markerer kulminationen på Nordjyllands største byggeriprojekt. Hospitalsbyen rummer ca. 180.000 m² moderne rammer – herunder et Servicehus på 20.000 m² – og samler behandling, forskning og udvikling på ét sted.
Med hospitalsbyen får patienter og pårørende adgang til tidssvarende faciliteter og sammenhængende forløb af høj kvalitet, mens medarbejdere får nye muligheder for samarbejde på tværs af specialer.
Indflytningen sker gradvist i 2026, og i en overgangsperiode vil der fortsat være aktiviteter på Aalborg Universitetshospital Syd på Hobrovej.
Læs mere om hospitalsbyens tilblivelse, bygninger og udvikling her på siden.