ID-kort og adgange

Når du er i klinisk uddannelse på Aalborg Universitetshospital, skal du have et Id-kort med foto for at identificere, at du er elev/studerende.

Fremgangsmåde

Når du har modtaget dit brugernavn fra hospitalet, skal du have taget et billede i fotoboksen. Dit brugernavn er en tal- og/eller bogstavkombination på 4 tegn.

Deadline for at få taget dit billede er senest en uge før start i klinikken. Har du først modtaget dit brugernavn efter deadline eller er forhindret på introduktionsdagen, kan det også lade sig gøre at få taget billedet tættere på opstart.

Sådan gør du - hvis du ikke tidligere har haft et Id-kort som studerende på Aalborg Universitetshospital/Regionshospitalet:

  1. Mød op på Aalborg UH, Syd, Hobrovej 18-22 9000 Aalborg.
  2. Find fotoboksen. Se markeringen på kortet nedenfor eller videoen nederst på siden. Uden for åbningstid kan du låne en nøgle til fotoboksen i Informationen.
  3. Følg vejledningen i fotoboksen. Det er vigtigt, at du kan dit brugernavn, da du skal bruge det for at få taget billedet.
  4. Udfyld fotosedlen til bestilling af Id-kort for studerende/elever, som findes i rummet ved fotoboksen
  5. Aflever den udfyldte seddel til bestilling af Id-kort i den hvide postkasse ved indgangen til ID-kortkontoret
  6. Du vil få udleveret dit færdige Id-kort en af de første dage af dit kliniske ophold hos os.

Sådan gør du - hvis du tidligere på uddannelsen har haft et Id-kort

  • Hvis du afleverede Id-kortet sidst - vil du få Id-kortet udleveret på dit kliniske uddannelsessted.
  • Har du fortsat dit gamle Id-kort - skal du medbringe dit kort på din første dag i klinikken. Giv den ansvarlige for din første dag besked om at dit Id-kort kan genaktiveres.

Dit ID-kort skal afleveres når din praktikperiode afsluttes

Når din praktikperiode er afsluttet, skal du aflevere dit Id-kort.

Det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvordan praksis er for denne returnering. Spørg din kliniske vejleder/underviser, hvis du er i tvivl.

Id-kortet kan bl.a. returneres på følgende måder:

  • Du afleverer dit kort til din kliniske vejleder/underviser, der returnerer det til Id-kontoret.
  • Du modtager en kuvert til aflevering. Kuverten afleveret du i den interne postkasse på det afsnit, du er tilknyttet, hvorefter det sendes til Id-kontoret.
  • Du afleverer dit Id-kort i den hvide postkasse ved indgangen til Id-kontoret.

Opdateret