Andre specialer

Du kan på denne side finde relevante ting omhandlede andre specialer i Region Nordjylland. Hvis der skulle være ting du savner eller øvrige spørgsmål og kommentarer, er du velkommen til at kontakte videreuddannelsessekretariatet som anført i boksen til højre på denne side.

Efter du har gennemført den kliniske basisuddannelse (KBU) kan du specialisere dig indenfor 39 specialer. 

Har du spørgsmål til andre specialer end den almen medicinske speciale, kan du finde mere information på videreuddannelsessekretariatets hjemmeside.

Din speciallægeuddannelse starter ved introduktionsuddannelsen, som giver dig mulighed for at finde ud af, om du ønsker at fortsætte inden for specialet, samtidig med at afdelingen får mulighed for at vurdere, om du har evner i specialet. Introduktionsstillingen varer 1 år Det er den enkelte afdeling, der ansætter dig i introduktionsstillingen. Du skal derfor sende en ansøgning til den afdeling, hvor du ønsker ansættelse. Introduktionsstillingerne opslås normalt på Sundhedsjobs.dk. Introduktionsstillinger med statsligt ansættelsessted opslås på Job-i-staten.dk. Du kan læse mere om introstillinger her. 

Hoveduddannelsen varer 4 til 5 år, afhængigt af hvilket speciale du vælger. De forskellige hoveduddannelser er opbygget med delforløb på sygehuse og/eller praksis i regionen. Uddannelsen indeholder typisk delforløb på både funktionsbærende enheder og på højt specialiserede enheder, så du kan opnå både specialiserede og brede kompetencer inden for specialet. Du kan læse mere om hoveduddannelser her.

Opdateret