Det fælles invitations- og administrationsmodul (IAM)
FSA'ens rolle i forhold til IAM:
- Udarbejdelse af change requests
- Sekretariatsbetjening af forretningsstyregruppen og brugergruppen
- Udarbejdelse af driftsbudget
- Koordinering af testprocessen
- Afrapportering af drift til SYS
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg til SYS
- Kontakt med leverandører
I kampen mod tarmkræft
Det blev med kræftplan III fra 2010 besluttet, at der skal indføres en landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft målrettet personer i alderen 50 – 74 år. Tilbuddet gives til borgerne hvert andet år og har en 4-årig indkøringsperiode i perioden fra 2014 til 2017.
Fra projekt til drift
Til at varetage og koordinere udvikling, afprøvning og implementering af it-systemet IAM i regionerne, blev der udpeget en projektleder fra Region Nordjylland. Til at deltage i udvikling og implementering af IAM blev der desuden nedsat en test- og brugergruppe med repræsentanter fra alle regionerne. Organiseringen følger Regionernes Sundheds-IT (RSI) styringsmodel for systemforvaltning af fællesregionale it-løsninger. Region Nordjylland er udpeget til systemansvarlig region og står således også fremadrettet for drift og vedligehold af systemet.
Den Fællesregionale Systemadministrator fra Region Nordjylland er repræsenteret i den tværregionale koordinationsgruppe vedr. tarmkræftscreening og kan dermed rapportere om drift og udvikling af IAM samt eventuelt høre koordinationsgruppen i forhold til faglige og lovgivningsmæssige rammer for IAM.