Info angående ydelser hos almen praksis

Har du tjekket dine konsultationer hos din egen læge på sundhed.dk, og er der registreret ydelser, du ikke mener at have modtaget? Så hører vi gerne fra dig - men vi har brug for at få din henvendelse på skrift via sikker mail.

Hvis du som borger har fået registret ydelser på Sundhed.dk, som du ikke kan genkende, så hører vi gerne for dig. Det kan være med til, at vi får øje på områder, hvor der potentielt sker fejl i de registrerede ydelser. 

Du finder dine konsultationer ved at:

  • Logge ind på Sundhed.dk.
  • Find "Sundhedsjournalen".
  • Under "Sundhedsjournalen" skal du gå til "Mine konsultationer".
  • Under "Mine konsultationer kan du trykke på hver enkelt konsultation og finde den konsultation, du er interesseret i. 

Finder du noget, som du ikke kan genkende, så skal du sende det via ”Sikker Post” for at sikre din henvendelse kommer sikkert frem til os.

Du finder sikker mail / digital post på dette link: https://rn.dk/Service/Kontakt-og-find-vej

Virker det af en eller anden grund ikke, kan du kontakte vores hotline på tlf. 97 64 87 50. Hotline er åben hverdage mellem kl. 9 og 14.

Vi får lige nu rigtig mange henvendelser på baggrund af sagen fra Alles Lægehus. Det er vi rigtig glade for, men det vil være en stor hjælp, hvis I først og fremmest kan bruge sikker mail og alternativt hotline.