Bifrost
Tidsplan
Projektet blev igangsat i august 2023
Forventes ibrugtaget i løbet af 2026
Bifrost
Bifrost er et nyt botilbud i Specialsektoren, hvor der etableres 10 døgnpladser til unge med svær selvskadende adfærd i alderen 14-23 år.
Projektet opføres af Region Nordjylland og skal være leverandør af pladser til de nordjyske kommuner. Tilbuddet er oprettet på baggrund af, at flere nordjyske kommuner oplever udfordringer med, at finde et egnet tilbud til unge med svær selvskadende unge (over og under 18 år), idet der i dag ikke findes et målrettet tilbud i Nordjylland.
Byggeriet omfatter 10 værelser med tilhørende badeværelse, fælles køkken og opholdsrum, mindre opholdsenheder, undervisnings- og mødelokaler, administrations- og personalefaciliteter. Byggeriet opføres som 2 selvstændige bygninger.
Bæredygtighed
Projektet opføres med udgangspunkt i ”Den frivillig bæredygtighedsklasse”, som er en bæredygtighedsmodel der skærper bygningsreglementets krav. Den frivillige bæredygtighedsklasse indeholder ni konkrete krav, der favner de tre dimensioner i bæredygtigt byggeri: miljø- og klimamæssig, økonomisk og social bæredygtighed. En del af kravet i ”Den Frivillige Bæredygtighedsklasse” er, at opnå lavemissionsklassen, med en CO2 udledning på 8 kg CO2 eq./m2/år. Dette krav løses i tilbuddet bl.a. ved valg af materialer, hvor byggeriet udføres med træbeklædning til facaderne som har et lavt CO2 aftryk og er Svanemærket og FSC certificeret.
Fakta
Geografisk placering: Brandevej 1, 9000 Aalborg
Størrelse: 1100 m2
Anlægssum: 35 mio. kr.
Entrepriseform: Totalentreprise
Entreprenør: Magnus Thomsens Eftf. A/S
Bygherrerådgiver: Arkitektfirmaet Hovaldt