Lægepraksis i Hadsund til overtagelse

Ønsker du at starte egen praksis eller sidder I flere med tankerne om at starte en klinik sammen, så kig med. Her er samtidig en unik mulighed for at samle tidligere sololæger til Hadsund Midtpunkt evt. med satellitklinik i Øster Hurup eller Als.

Jeg ønsker at sælge/overdrage min klinik, så jeg på sigt kan trække mig tilbage og i en periode arbejde på nedsat tid. Dette kan ses som en god mulighed for nye læger, der ønsker en hjælp i forbindelse med opstart, hvor jeg gerne vil bidrage med råd og vejledning.

Mit sted tilbyder daglig støtte, fleksibilitet med hensyn til frihed og ferie samt en problemfri overgang til det administrative arbejde, hvilket muliggør en blød start i almen praksis, hvor arbejdsliv og familieliv kan gå hånd i hånd. Så sidder du eller I med visioner om et tæt kollegialt fællesskab, og med ønsket om at skabe noget nyt i en lokal by med mange mulighed, så kunne denne klinik være en mulighed og en køreklar løsning.

Klinikken er placeret i bygningen kaldet ’Midtpunkt’, der kan beskrives som det ideelle sted i byen med en veletableret lægepraksis centralt beliggende i Hadsund. Praksissen er let tilgængelig og handicapvenlig med fuldt integrerede og veletablerede lokaler. Der er 8 konsultationsrum med mulighed for yderligere udvidelse, samt personale- og mødelokaler på første sal. Aalborgs nye supersygehus er kun 25 minutters kørsel væk, Randers Sygehus er 30 minutter væk, og Hobro Sygehus 20 minutter væk.

Hadsund er en dejlig og attraktiv by med fjord, hede og skov i nærheden. Nordjyllands bedste badestrand for børn ligger 15 km væk i Øster Hurup. Byen er veletableret med en ny stor skole med svømmehal og fritidsaktiviteter for både børn og voksne. Byen byder desuden på et rigt foreningsliv og et godt kulturelt fællesskab.

Jeg vil gerne hjælpe jer, hvor I har behov dette over en kortere eller længere periode efter aftale Tag derfor endelig fat i mig ved spørgsmål.

Med venlig hilsen

Lægeklinik Lone Vestergaard
Kontakt Tlf. 4059 1642