Service og Rengøring

Vi har jobs i hele regionen, fra Skagen til Hobro og fra Thisted til Aalborg, og er altid på jagt efter dygtige kolleger, der vil gøre en forskel for det nordjyske sundhedsvæsen og vores borgere i specialsektoren.
Hos os får du masser af kontakt til både dine nære kolleger, andre faggrupper og til vores borgere og patienter. Faktisk er patientkontakten noget af det, vores kolleger rigtig godt kan lide ved deres arbejde - at kunne være med til at give patienterne en god tid, mens de er hos os.
Det kræver noget særligt at gøre rent særligt på de nordjyske hospitaler. Vi har nogle strenge hygiejneregler, der skal sikre, at sygdom og bakterier ikke bliver spredt. Vi tager os af alt fra den basale rengøring, til madhåndtering til rengøring af særligt udstyr. Men bare rolig - vi sørger for, at du bliver oplært og tryg ved dine opgaver.
Du kan herunder se et par videoer med nogle af dine måske kommende kolleger for at få et indblik i deres hverdag - og måske din kommende hverdag.
Lene
Lene genbehandler skoper - en specialopgave, hvor hun gør medicinsk udstyr rent til patientbrug.
Det bedste ved Lenes arbejde er hendes kolleger. De har et rigtig godt arbejdsmiljø, selvom de er meget forskellige.
Lene Lykke
Lene Lykke er ansat på Aalborg Universitetshospital og står blandt andet for madservering.
Det bedste ved Lene Lykkes job er kollegerne og de meget forskellige opgaver, hvor hun sammen med sit team kører et rul på 4 uger, og derfor kun laver det samme en uge ad gangen.
Marianne
Marianne er husassistent på regionshospitalet i Hjørring og arbejder blandt andet i akutmodtagelsen og i røntgen.
Det bedste ved hendes arbejde er hendes kolleger, som hun har det rigtig godt med, og den patientkontakt hun har, når hun går rundt på sygehuset.
Mai
Mai arbejder i rengøringen på Sødisbakke, der er et bosted for udviklingshæmmede voksne.
Det bedste ved Mais arbejde er borgerkontakten, hvor hun blandt andet lærer tegn til tale, fordi flere af borgerne ikke har et sprog.
Ledige stillinger i Rengøring og Service i Region Nordjylland
- Rengørings- og servicemedarbejdere til Aalborg Universitetshospital
- Rengøringsassistenter søges til faste weekendvagter til Service & Rengøring, Aalborg Universitetshospital
- Køkkenmedhjælper søges til barselvikariat i Køkkenet - Området for Voksne med Udviklingshandicap.
- Professionsbachelor i ernæring og sundhed eller økonoma søges
- Ernæringsassistent
- Studie/deltidsjob
Kontakt
Opdateret