Ledende Oversygeplejerske til Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Er du en teamplayer og kan du lede i en dynamisk hverdag?
Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling, søger en ledende oversygeplejerske.
Vi søger en leder, der brænder for ledelse og kan sætte sygeplejen højt på dagsordenen, og som i samarbejde med lederkollegaer og medarbejdere kan understøtte en god kultur, trivsel, arbejdsglæde og samarbejde på tværs.
På Plastik- og Mammakirurgisk afdeling tror vi på, at udvikling af faglighed er vejen til fremtidens sundhedsvæsen i udvikling og balance. Vi søger derfor en leder, der kan gå forrest, når der skal skabes muligheder i en travl hverdag og i en foranstående flytning til Hospitalsbyen. 
Rollen som ledende oversygeplejerske
Som ledende oversygeplejerske på Plastik- og Mammakirurgisk afdeling vil du få et tæt ledelsesfællesskab med Chefsygeplejersken, samt den udvidende afdelingsledelse. Vi afholder ugentlige møder i såvel det sygeplejefaglige team, som i den udvidede afdelingsledelse. Der er således god mulighed for sparring omkring ledelsesfaglige spørgsmål. I samarbejde med det øvrige ledelsesteam er du ansvarlig for udvikling og omsætning af de strategiske målsætninger for specialet, men stillingen fordrer også, at du kan stå på egne ben i en ofte travl og dynamisk hverdag, hvor både overblik og kommunikative evner dagligt kommer i spil. Lige nu er afdelingen ved at gøre sig klar til de nye omgivelser i Hospitalsbyen og du vil få en central rolle i forhold til etablering af gode fællesskaber såvel i sengeafdelingen, som i ambulatoriet. Som ledende oversygeplejerske er du også ansvarlig for introduktion af nyt personale, kompetenceudvikling samt opretholdelse af et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Dine erfaringer og kompetencer
  • Du har erfaring med ledelse og kan lide at lede andre, gerne understøttet af relevant lederuddannelse. (eller lysten til at uddanne dig indenfor ledelse)
  • Du er uddannet sygeplejerske og har interesse eller gerne erfaring indenfor det Plastik- og Mammakirurgiske område.
  • Du har gode formidlingskompetencer med evne til at kommunikere nærværende og målrettet.
  • Du brænder for det tværfaglige samarbejde og ser afdelingen som en samlet helhed.
  • Du har et godt overblik og kan bevare roen i pressede situationer, herunder strukturering og organisering af egne og personalegruppens arbejdsopgaver.
  • Du møder hverdagen med en positiv og engageret indstilling og springer gerne ud i ledelse af forandringer.
  • Du baserer din ledelse på Region Nordjyllands ledelsesgrundlag.
Din opstart
Vi vil gerne give dig de bedste betingelser for at lykkes i din nye rolle som ledende oversygeplejerske på Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling. Du vil derfor blive tilbudt en mentor, når du starter. Din mentor vil være en erfaren leder fra Aalborg Universitetshospital, som vil følge dig det første års tid.
Om Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling
Vores afdeling består af en dagkirurgisk afdeling, et ambulatorium samt en sengeafdeling.
Ambulatoriet har foruden lægeambulatorium, et selvstændigt sygeplejeambulatorium samt 2 operationsstuer til mindre indgreb. Dit daglige arbejde kan derfor både foregå i ambulatoriet, på dagskirurgisk afsnit eller i sengeafdelingen, hvilket giver rigtig god faglig mening og skaber et godt samspil i hverdagen. Afdelingen arbejder tæt sammen med Plastik- og Mammakirurgisk OP.
I specialet varetager vi udredning og kirurgisk behandling af brystkræft og andre godartede lidelser i brystet, modermærkekræft og anden hudkræft. Herudover almen og specialiseret plastikkirurgi inklusiv rekonstruktiv kirurgi f.eks. efter massivt vægttab eller operation af transkønnede patienter. Afsnittet modtager patienter fra hele regionen har et stort daglig patientflow.
Der er aktuelt ansat 23 sygeplejersker samt 1 SSA. Afdelingen modtager sygeplejestuderende i deres 1.og 2. praktik samt SSA elever.
Specialet flytter i Hospitalsbyen i februar 2026 og vi er i fuld gang med at planlægge og organisere den bedst mulige udflytning til Hospitalsbyen.
Om Aalborg Universitetshospital
Som det største hospital i Region Nordjylland spiller Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vores kerneopgave er at give den bedste, sikreste og mest effektive behandling med patienten som partner, og at være et universitetshospital hvor mennesket er i centrum.   Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Værdierne skal være tydelige i mødet med patienten og de pårørende. Og de gælder i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere. Gennem kommunikation og koordinering skaber vi sammenhæng for hver enkelt patient, og er i det hele taget sammen om at gøre hver dag god, uanset hvad vi laver.   Vi er patientens hospital og en stor arbejdsplads for mange medarbejdere, hvor det skal være godt at være for alle. Vi har en uhøjtidelig kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor og medmenneskelighed. Du bliver en del af et dedikeret og omstillingsparat hospital, der gennem forskning, uddannelse og faglig udvikling tilbyder patienten den bedste behandling.  
Hvis du vil vide mere
 Er du velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Charlotte Mejer Nørgaard mail cmn@rn.dk eller telefon 20405992/97661092
Ledende Overlæge Lene Birk-Sørensen mail  l.birksoerensen@rn.dk eller telefon 97661064
Sundhedsadministrativ Chef Rebecca Bols Kastrup mail reeb@rn.dk eller telefon 97661046
Du kan også læse mere om os på Bryst- og Plastikkirurgisk Afdeling – Startside.
Vil du vide mere om stillingen https://rn.dk/-/media/0868C5963F764D19B7B5781E977C3A7F.ashx
Formalia
Der er ansøgningsfrist den 15.10.2025. Der er opstart i jobbet den 01.01.2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 22.10.2025
Løn forhandles i henhold til gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets overenskomst. 
 
----------------------------------------------------------------------------------
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Fakta

Kontakt