Afdelingsleder til Tårnbo - Tilbuddet for Særforanstaltninger - Sødisbakke

Afdelingsleder til Tårnbo - Tilbuddet for Særforanstaltninger

Har du interesse for og lyst til at være en del af et specialtilbud til voksne med udviklingshandicap?
Og har du mod på ledelse, hvor du får plads og kan gøre en forskel?
Så er det helt sikkert dig, vi gerne vil modtage en ansøgning fra.


Om dig:
Du har en relevant uddannelse inden for området og er grundlæggende klædt på til jobbet. Du besidder enten lederpotentiale eller har allerede ledererfaring. Du har en stærk lyst til ledelse, som omfatter både udviklings- og driftsopgaver.
Du er handlekraftig og har evnen til at prioritere opgaver effektivt.
Samarbejde er dit naturlige udgangspunkt for at løse opgaver, og du kan kommunikere tydeligt og motivere andre til at følge dig. Vi forventer en relationel profil, som er optaget af beslutninger dagligt og på de lange strategier. Vi søger et menneske, som har visioner for sin afdeling og medarbejderne og et ønske og drive om at føre visioner ud i strategi og drift.


Personaleledelse:
At sikre følgeskab og være sparringspartner for medarbejderne.
Det daglige arbejde med trivsel og arbejdsmiljø.
Arbejdstilrettelæggelse i afdelingen ud fra gældende principper.
Medarbejderudvikling og udmøntning af kompetenceudviklingsplan.

Faglig ledelse:
At medarbejdernes opgavevaretagelse er i overensstemmelse med gældende love, regler, afgørelser, påbud, henstillinger, retningslinjer.
At udvikle og varetage indsatsen i forhold til det enkelte borgerforløb i overensstemmelse med tilbuddets faglige tilgange og metoder.
At understøtte samarbejdet med og om borgeren og give den rette indsats i overensstemmelse med kommunens bestilling.
At have de rette faglige kompetencer i afdelingen ved rekruttering og løbende kvalificering.
Det daglige samarbejde med pårørende og værger.

Administrativ driftsledelse:
At medarbejderne arbejder eftergældende love og regler.
Ressourceforbrug inden for den tildelte økonomiske ramme.
At de administrative arbejdsgange i afdelingen fungerer i praksis.

Strategisk:
At omsætte og implementere vedtagne strategier, mål, mission og vision til mål og indsatser i afdelingen.
At udvikle strategier, sætte mål og iværksætte indsatser for egen afdeling samt følge op på disse.
At oversætte og formidle den strategiske fortælling ind og ud af afdelingen.
Organisering, arbejdsgange og samarbejde i afdelingen.


Derudover forventer vi, at du:
  • Er loyal over for virksomhedens mål og god til at uddelegere opgaveansvar.
  • Engageret vil indgå i tilbuddets og Sødisbakke’ s- OVUS øvrige lederteams.
  • Gennemgående er til stede, imødekommende og reflekterende.
  • Vil fortsætte det faglige fællesskab, hvor det anerkendende samarbejde er i højsædet.


Vi tilbyder: 
Som afdelingsleder på Tårnbo vil du blive en del af en fantastisk arbejdsplads med stor faglighed, stærke værdier og høje ambitioner. Du får ansvaret for en afdeling med mangeartede opgaver og mulighed for både personlig og ledelsesmæssig udvikling. Arbejdspladsen har stort fokus på kompetenceudvikling og videreuddannelse, og du vil have mulighed for at sætte dit præg på stillingen samt udviklingen af afdelingen og hele tilbudsområdet. Du vil deltage i Sødisbakke’ s interne lederudviklingsprojekt og blive en del af et fællesskab med engagerede lederkollegaer, hvor der er kontinuerlige møder og sparring.


Om Tårnbo:
Tårnbo er en afdeling med ca. 20 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere.
Afdelingen er en del af Tilbud for Særforanstaltninger på Sødisbakke. Tilbuddet for Særforanstaltninger har samlet ca. 90 medarbejdere og eget ledelsesteam bestående af 3 afdelingsledere og en tilbudsleder. 

På Tårnbo bor der pt. 4 borgere, der har nedsat psykisk funktionsevne, herunder betydelige psykiatriske problemstillinger og/eller personlighedsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og karakterafvigelser. Borgerne kan være udadreagerende, selvskadende eller have udfordrende adfærd, og borgerne kan også have behandlingsdom eller dom til anbringelse på institution. Arbejdet med borgerne tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og ressourcer.

Du vil referere til Tilbudsleder for Særforanstaltninger, Mette Sommer-Dahl.

Vil du vide mere:
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os:

Tilbudsleder: Mette Sommer-Dahl, tlf.: 92 43 81 96  
Afdelingsleder på Tårnly: Esther Bloch, tlf.: 29 35 53 89  
Afdelingsleder på Løvhøj: Benni Jørgensen, tlf.: 20 63 33 21
 

Det praktiske:
Løn i henhold til gældende overenskomst.  

Stillingen er på fuld tid uden højeste tjenestetid. 

Tiltrædelse: 1. april 2025 eller snarest derefter.

Send os din ansøgning senest: 7. marts 2025.
  
1. samtale afholdes: 12. marts 2025.
2. runde samtaler afholdes: 18. marts 2025.


Der vil imellem 1. og 2. samtalerunde indhentes Neo Pi 3 personprofil. 


Om Sødisbakke:
Sødisbakke er en paraplyorganisation for fem botilbud og et aktivitet- og samværstilbud, som udgør Region Nordjyllands specialenhed for voksne med udviklingshandicap. Vi arbejder ud fra et systemisk menneskesyn med Gentle Teaching som grundmetode og fokuserer på at skabe kompetenceskabende miljøer, hvor musik og kultur spiller en central rolle. På Sødisbakke arbejder vi målrettet med at fremme nærvær og forebygge fravær. Læs mere om Sødisbakke, Særforanstaltninger og Gentle Teaching på Særforanstaltninger - Sødisbakke. Her kan du også se filmen ”I kærlige hænder” eller høre vores podcasts ”Specialpædagogiske eftertanker”.
Om at være ansat i Specialsektoren (rn.dk)
www.rn.dk.
Specialsektorens ledelsesansvar. 
Specialsektorens Virksomhedsgrundlag.
Læs mere om ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland.

 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt