14. Definition af begreber

Aseptisk er en procedure, hvor materialer, udstyr, personaleadfærd er reguleret for at reducere den mikrobielle forurening. Personaleadfærd kan være anvendelse af steril teknik eller non-touch teknik.

Centrale venekatetre (CVK) kan anvendes til parental ernæring, infusion af vævsirriterende og vævstoksiske stoffer, behandling af mellem- og længerevarende karakter, blodprøvetagninger samt infusion og monitorering ved brug af kredsløbsstøttende medicin.

Langtidskatetre (tunnelerede katetre og injektionsporte) anvendes til patienter, der har behov for intravenøs adgang gennem måneder eller år.

Midline er et perifert anlagt intravenøst kateter, der typisk er ca. 8-20 cm langt. Anvendes til infusion af vævstoksisk kemoterapi eller vævsirriterende antibiotika længere end 72 timer.

Non-touch teknik omfatter brug af sterile utensilier og rene hænder. Rene handsker kan anvendes som personligt værnemiddel.

Perifert indsat centrale venekatetre (PICC) anvendes ved behov for længerevarende intravenøs adgang.

Perifere venekatetre (PVK), (Venflon) anvendes ved kortere behandlinger, f.eks. til lægemidler, som ikke er vævsirriterende eller vævstoksiske.

Steril teknik indebærer brug af sterile handsker og sterile utensilier.

CADD-pumpe -  Elektronisk infusionspumpe fra icumedical Danmark.

Antibiotika til elektronisk pumpe, Kommer blandet i infusionspose fra apoteket.

Elastomerisk pumpe - Mekanisk infusionspumpe. Pumpen er uafhængig af strømtilslutning og batterier og er med infusionsslange. En elastomerisk ballon er fyldt med medicin. Den elastomeriske ballon vil gradvist mindskes, efterhånden som medicinen løber ind. Pumpen er en-gangs og må ikke efterfyldes.

Antibiotika til elastomerisk pumpe - Den elastomeriske ballon er forfyldt med antibiotika.

AB - Antibiotika

IV - Intravenøs

Hjemmebehandling foregår i hjemmet, i kommunal sygeplejeklinik eller ambulant på hospitalet. Se Rammeaftale, Samarbejdsaftale i PRI.

Kits - Sygehusapoteket tilbyder kits indeholdende utensilier og væsker til brug ved infusion af antibiotika i eget hjem/plejehjem Standardordinationer og - ordinationspakker i Columna Medicin (rn). Det ønskede dokument findes i bilagsoversigten til højre.

Kontakt