Hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse, men Nordjylland har brug for flere

Årets søgetal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 1.302 unge nordjyder fra 9. eller 10. klasse vil fortsætte på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Det svarer til, at 25 pct. af en ungdomsårgang vælger at begynde uddannelsen til smed, bager, gartner, ambulancebehandler, social- og sundhedshjælper, fotograf eller en anden af de mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser, der findes på landsplan.

Mange muligheder og stor efterspørgsel på faglærte

Mulighederne er mange for de unge, der ønsker en erhvervsuddannelse. Og over hele landet mangler virksomheder masser af dygtige faglærte, der kan bidrage til alt lige fra kvalitetsfyldt ældrepleje til den grønne omstilling. En stor efterspørgsel som kun forventes at stige i fremtiden.

Udviklingen er også en udfordring i Nordjylland. For selvom den nordjyske andel på 25 pct. igen i år er landets højeste, så er det isoleret set den laveste andel, regionen oplever i de seneste 4 år, efter at den hidtidige top på 25,9 pct. blev nået i 2019. Det viser, at arbejdet med at styrke de nordjyske erhvervsuddannelser og unges kendskab hertil fortsat er aktuelt og vigtigt.

- Det er bekymrende, at søgningen til erhvervsuddannelserne er faldende – både på landsplan og i Nordjylland. Vi har brug for, at langt flere unge vælger erhvervsuddannelsesvejen, da vi har brug for mange flere dygtige faglærte i fremtidens virksomheder og samfund. I Regionsrådet har vi fokus på problemet, og vi støtter lokale udviklingsprojekter, der blandt andet skal vise og styrke karrierevejen fra grundskole til erhvervsuddannelse og til videregående uddannelse, siger Peder Key Kristiansen, medlem af Regionsrådet og formand for Udvalg for Regional Udvikling og Innovation.

At lokale indsatser kan skabe resultater, ses ved, at flere nordjyske kommuner i år er lykkedes med at tiltrække en større andel unge til erhvervsuddannelserne end sidste år. I Brønderslev, Mariagerfjord, Morsø, Thisted og Aalborg kommuner er søgningen steget trods den mindre tilbagegang for Nordjylland som helhed.

Også på landsplan vælger færre erhvervsuddannelser

Den generelt vigende søgning til erhvervsuddannelserne er ikke kun et nordjysk fænomen. Også på landsplan vælger færre unge at blive faglært. I 2023 er det landsdækkende søgetal fra. 9. og 10. klasse på 19,4 pct. mod 20,0 pct. i 2022. Dermed er søgningen mod erhvervsuddannelser i hele landet den laveste i fem år, hvilket lægger et stort pres på den politiske ambition om, at 30 procent af en ungdomsårgang i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Faldet i søgningen er særlig markant til uddannelser inden for omsorg, sundhed og pædagogik samt teknologi, byggeri og transport. Derfor er der brug for, at uddannelserne fortsat udvikles og bliver en attraktiv valgmulighed for flere unge.

- Over hele landet skal vi gøre en indsats for at vise værdien af faglært arbejde, så de unge får øjnene op for, at en erhvervsuddannelse er et stærkt uddannelsesvalg, der åbner for mange interessante muligheder, siger Peder Key Kristiansen.

Yderligere informationer:

Søgetal til erhvervsuddannelser i Nordjylland

Herunder findes en uddybning af søgetal til erhvervsuddannelser i Nordjylland i 2023 opgjort per bopælskommune samt udviklingen i forhold til 2022.

Andel ansøgere af en ungdomsårgang i 2023 (2022-tal i parentes):

• Brønderslev: 27,8 pct. (25,9 pct.)
• Frederikshavn: 26,6 pct. (30,7 pct.)
• Hjørring: 24,0 pct. (27,0 pct.)
• Jammerbugt: 25,8 pct. (26,8 pct.)
• Læsø: 35,7 pct. (56,3 pct.)
• Mariagerfjord: 29,9 pct. (27,6 pct.)
• Morsø: 39,5 pct. (38,0 pct.)
• Rebild: 24,1 pct. (26,0 pct.)
• Thisted: 26,9 pct. (26,3 pct.)
• Vesthimmerland: 28,5 pct. (32,5 pct.)
• Aalborg: 20,3 pct. (19,6 pct.)
• Region Nordjylland i alt: 25,6 pct. (25,0 pct.)

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.