Bæredygtigt byggeri i Brønderslev
Der er taget bæredygtige valg i byggeriet af et helt nyt Neurorehabiliteringscenter i Brønderslev, der er i fuld gang. Fældede træer får nyt liv i det kommende landskab, mens løvtoppene kommer dyrene i Aalborg Zoo til gavn. Det er blot nogle af de bæredygtige hensyn, der indgår i byggeriet og understøtter Region Nordjyllands fokus på grønne bygninger.