Regionen tester slagteriansatte for coronavirus

Sundhed, Sygehuse og Psykiatri

Fredag sætter Region Nordjyllands mobile testenhed kurs mod slagteriet Danish Crown i Sæby.
Region Nordjylland tilbyder at tage ud og teste ansatte på større virksomheder. Foto: Line Bloch Klostergaard

Tilbud til større virksomheder

Fra fredag morgen får cirka 1000 ansatte på slagteriet Danish Crown i Sæby tilbud om at lægge mund og svælg til en coronatest.

Der er ikke på forhånd mistanke om smitteudbrud af Covid-19 på arbejdspladsen, men slagteriet og de ansatte vil gerne være på forkant og benytter sig af Region Nordjyllands tilbud om test hos større virksomheder.

De testede kan forvente svar i løbet af 72 timer.

Det har testholdet behov for

Andre virksomheder, som ønsker at få besøg af den mobile testenhed, kan også kontakte Region Nordjylland med en forespørgsel på corona@rn.dk

Som virksomhed skal man kunne stille testfaciliteter til rådighed. Det vil sige:

• Lokale med plads til fire testborde – med god plads mellem hvert bord

• Affaldsspand ved hvert bord (ikke farligt affald) og stort affaldsstativ eller stor container i nærheden

• Adgang til toilet og køleskab for testholdet

• Lokale skal være rengjort før og rengøres efter testholdet

Læs mere om ordningen.

Medarbejdere med symptomer på Covid-19, kan ikke blive testet på arbejdspladsen. De skal kontakte egen læge eller vagtlæge for at få en henvisning til test.

Opdateret