Aalborg Universitetshospital er de første i Norden til at lave et helt særligt hjerteindgreb

Sundhed, Sygehuse og Psykiatri

Peter Vinde fra Løgstør er den første patient i Norden, der har fået indsat en kunstig hjerteklap med den nye teknik.
72-årige Peter Vinde står her flankeret af de to læger, som stod for hjerteindgrebet. Til højre er det Phillip Freeman, og til venstre er det Niels Holmark Andersen.

Vellykket hjerteoperation

Kardiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital stråler af stolthed. Lægerne her har nemlig, som de første i Norden indsat en kunstig hjerteklap i mitralklappen, som sidder i venstre side af hjertet. Det er sket med kateterteknik.

- Det er gået fremragende. Der ligger en masse forarbejde bag, og jeg har gennemgået indgrebet 1000 gange i mit hoved, inden vi gik i gang, så jeg er bare enormt glad for, at alt gik så godt, siger Phillip Freeman, der er overlæge på Kardiologisk Afdeling. Sammen med sin kollega, overlæge Niels Holmark Andersen, stod han for indgrebet.

Taknemmelighed fra første patient

72-årige Peter Vinde, der er bosat i Løgstør, blev den første i Norden til at få den kunstige hjerteklap. Forud for oplevelsen havde han ikke nogen betænkeligheder ved det og to dage efter det seks timer lange indgreb, var hjertepatienten også ved godt mod.

- Jeg er utrolig taknemmelig for at få tilbudt indgrebet og samtidigt for at bo i et land, hvor det er muligt. Det er imponerende, hvor dygtige lægerne og sygeplejerskerne er, lød det fra en tilfreds Peter Vinde.

Tidligere har det været muligt at udskifte den ene hjerteklap (aortaklappen) på venstre side med kateterteknik, så patienten slap for at få åbnet brystkassen, men der har været store vanskeligheder med at få skiftet den anden hjerteklap i venstre side, som kaldes mitralklappen.

Gavner patienter

Det er imidlertid muligt nu, eftersom det er lykkes at brænde en del af den syge mitralklap i stykker for derefter at erstatte den beskadigede klap med en ny kunstig hjerteklap. Denne teknik kaldes en LAMPOON- procedure. Den kunstige hjerteklap bliver herefter sat ind via en blodåre i benet og ført gennem hjertet via et lille hul, som bliver lavet i hjertets skillevæg i forbindelse med proceduren. Netop denne fremgangsmåde har sine fordele modsat en operation, hvor brystkassen åbnes.

- Det betyder, at indgrebet bliver langt mere skånsomt for patienten. Resultatet bliver lige så godt som ved en operation, men på denne måde kan patienten allerede vækkes efter nogle få timer, og derudover kan patienten blive udskrevet efter et par dage. Samtidig har vi nu et tilbud, som kan redde patienter, der ikke kan klare en krævende operation, siger Niels Holmark Andersen.

LAMPOON-proceduren er opfundet af den amerikanske læge Jaffar M. Khan, som fulgte indgrebet via en internetforbindelse i Washington, hvor han bistod med kyndig vejledning.

Kontaktoplysninger

Phillip Freeman, overlæge på Kardiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Tlf. 5382 7762, mail. p.freeman@rn.dk

 

Opdateret