Testtider i weekenden forsvinder hurtigt

Sundhed, Sygehuse og Psykiatri

Jan Nybo, chef for regionens COVID-19 testindsats, har følgende udtalelser:

- Testtider i weekenden rives væk, og der er snart ikke flere tider at vælge i løbet af weekenden, hvor vi starter massetest i to kommuner. Nordjyderne i Frederikshavn og Thisted har en meget stor interesse i at lade sig teste. Det er grundlæggende godt for smitteopsporingen af den muterede virus, men vi kan ikke teste alle på en gang. Vi bliver nødt til at bede jer, om at have tålmodighed. Vi vil løbende lægge flere tider op på coronaprover.dk, når det er muligt. Vi forventer at være i Thisted og Frederikshavn et godt stykke tid ind i næste uge, så bare rolig - vi skal nok få jer testet. Det bliver bare ikke nødvendigvis i denne weekend. Hold løbende øje med rn.dk/coronatest, hvor vi opdaterer med tid og sted for kommende testning.

- Husk desuden, at der skal bestilles tid forud for test på www.coronaprover.dk

Opdateret