Bedre hospitalsforløb for demente
En indlæggelse på hospitalet kan være forbundet med mange udfordringer for borgere med demens. De kan for eksempel have svært ved at give udtryk for symptomer og smerter – og de nye sanseindtryk på hospitalet kan betyde, at borgerne går forvirrede rundt på stuen og rykker drop ud af armen.
Derfor samarbejder Aalborg Universitetshospital, Senior- og Omsorgsforvaltningen i Aalborg Kommune, Praktiserende Lægers Organisation i Aalborg og den nordjyske Kvalitetsenhed for Almen Praksis om at forbedre indlæggelsesforløb for borgere med demens.
- Det er en gruppe af borgere, som på et eller andet tidspunkt får behov for at blive indlagt på et hospital med for eksempel faldskader eller ældresygdomme. Derfor er det vigtigt, at vi er i stand til at hjælpe demensramte borgere mest hensigtsmæssigt både før, under og efter et hospitalsbesøg. Det gør vi bedst ved at dele relevante patientoplysninger på tværs af fagligheder, så vi alle har samme viden at arbejde ud fra, siger Maiken Søndergaard Holm, brobyggersygeplejerske på Akut Modtageafsnittet på Aalborg Universitetshospital.
Gensidig kommunikation
Når en borger med demens er på vej på hospitalet, ringer demenssygeplejerskeren fra kommunen til den kommunale udskrivningsenhed for at fortælle, hvad der er gået forud for indlæggelsen, og hvordan borgeren er påvirket af sin demenssygdoms.
- Vi kender både borgeren og de pårørende rigtig godt, så vi ved præcis, hvilke informationer der er væsentlige at give videre, fortæller Sannah Landor Laursen, assisterende leder for Videnscenter for Demens i Aalborg Kommune, som demenssygeplejerskerne hører under:
- Det kan for eksempel være, at borgeren har svært ved at huske, hvad der er sket, eller har svært ved at give udtryk for hvor det gør ondt og derfor siger, at alt er okay. Derfor er det vigtigt, at personalet på hospitalet kan gennemskue det, så demenssygdommen ikke skygger for den fysiske sygdom.
Udskrivningsenheden koordinerer samarbejdet med hospitalets brobyggersygeplejersker og personalet på Akut Modtageafsnittet, som noterer meldingen i hospitalets interne system, så alle medarbejdere får den relevante informationen, når de åbner patientens journal.
- Det er vigtigt, at alle personalegrupper ved, hvornår de er i kontakt med en patient med demens. Ikke kun for sygeplejersken og lægen, men også eksempelvis bioanalytikeren der tager blodprøver, og portøren der transporterer patienten. På den måde kan alle faggrupper være med til at minimere forvirring for patienten og mindske fejlbehandling, siger Maiken Søndergaard Holm, brobyggersygeplejerske på Akut Modtageafsnittet på Aalborg Universitetshospital.
Videnudvekslingen sker også den modsatte vej, når borgeren bliver udskrevet. Her er det igen udskrivningsenheden der koordinerer, den information der deles mellem de relevante parter i kommunen, på hospitalet og hos den praktiserende læge. I forbindelse med en udskrivelse kan det for eksempel være væsentligt at videregive oplysninger om den behandling, der er foretaget, og hvordan eventuel medicinering, genoptræning eller lignende skal tænkes ind i dagligdagen.
Inputs fra pårørende
Samarbejdet er en del af projektet ’Sammen forbedrer vi forløb for mennesker med demens’. Her arbejder de fire parter på at forbedre samarbejdet om borgere med demens på en lang række punkter. Ud over bedre hospitalsindlæggelser gælder det blandt andet en tidlig opsporing af begyndende sygdom, ambulant behandling i kommunen, virtuelle udskrivningssamtaler og opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse.
For at kvalificere indsatserne er der koblet flere pårørenderepræsentanter til projektet. Én af dem er Dorthe Buus, som bidrager med erfaringer fra sin mors mangeårige sygdomsforløb med demens. Hun har været med til at udpege fokusområdet om bedre hospitalsindlæggelser:
- Min mor faldt ofte ud af sengen og syv gange førte det til, at hun blev indlagt på hospitalet. Når hun kom på hospitalet, kunne hun ikke huske, hvad der var sket, og hvor hun havde ondt. Da personalet ikke vidste, at mor var dement, havde de svært ved at hjælpe hende. Derfor trådte jeg som pårørende til, hver gang mor kom til skade, for at sikre at hun fik den rette hjælp. Men det er uheldigt, at behandlingen er afhængig af, at de pårørende har mulighed for at træde til, lyder det fra Dorthe Buus, som understreger, at det ikke er alle demente, der har nogen pårørende.
Derfor er hun overbevist om, at samarbejdet mellem demenssygeplejerskerne i kommunen og udskrivningsenheden og brobyggersygeplejerskerne på hospitalet gør en stor forskel for borgere med demens:
- På den måde er behandlingen ikke afhængig af hverken den demente eller de pårørende, men i stedet af de fagpersoner der er omkring den demensramte. Det kunne have betydet, at min mor havde fået en bedre og mere rettidig hjælp på hospitalet. Derfor er det nye samarbejde guld værd for alle parter.
Yderligere information
- Formålet med projektet ’Sammen forbedrer vi forløb for mennesker med demens’ er at forbygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser – samt at sikre en god hospitalsindlæggelse, når indlæggelse er nødvendig.
- Projektet beskæftiger sig med borgere, der er diagnosticeret med demens. Det er et krav, at enten patienten eller de pårørende har givet samtykke til, at kommunen og hospitalet må udveksle oplysninger om borgeren.
Kontaktpersoner
Maiken Søndergaard Holm, brobyggersygeplejerske på Akut Modtageafsnit (AMA) på Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland
Tlf. 51 71 39 76, mail masoh@rn.dk
Sannah Landor Laursen, assisterende leder for Videnscenter for Demens, Aalborg Kommune
Tlf. 31 99 35 00, mail slla-aeh@aalborg.dk
Dorthe Buus, pårørenderepræsentant i det tværfaglige samarbejdsprojekt
Kontakt til Dorthe formidles gennem pressekonsulent Sofie Themsen
Rikke Beckermann, projektleder, Kvalitet og Sammenhæng på Aalborg Universitetshospital Region Nordjylland
Tlf. 30 47 39 20, mail r.beckermann@rn.dk
Charlotte Laubek, projektleder, Senior og Omsorg i Aalborg Kommune
Tlf. 22 34 68 13, mail laub-aeh@aalborg.dk