Region Nordjylland og de nordjyske kommuner står bag TeleCare Nord Hjertesvigt, som afprøver telemedicinsk hjemmemonitorering til patienter med hjertesvigt. Målet med projektet er at kortlægge mulige gevinster for patienten i form af øget tryghed, livskvalitet og mestring af egen sygdom. Samtidig undersøges det om man ved brug af telemedicin kan opnå en sundhedsøkonomisk gevinst i form af færre indlæggelser og et mindre behov for kommunale pleje- og omsorgsydelser.
På gå-hjem mødet præsenteres projektet med særligt fokus på det tværsektorielle samarbejde, de sundhedsfaglige elementer i projektet, og de planlagte forsknings- og evalueringsaktiviteter. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Målgruppe
Gå-hjem mødet er målrettet det personale på sygehuse og i kommuner som enten skal arbejde med TeleCare Nord Hjertesvigt eller som kommer i berøring med projektet, og øvrige som er interesserede i projektet eller som har en generel interesse i telemedicin.
Tilmelding senest mandag den 10. april 2016. Deltagelse er gratis.
Gå-hjem møderne arrangeres 4 forskellige steder i regionen i løbet af uge 16 (18-21. april). Detaljeret info, program og mulighed for tilmelding kan findes her