Regionsrådsmøde 23. juni

Om Regionen

Regionsrådet holder møde tirsdag 23. juni 2020.

På grund af situationen omkring Coronavirus vil der ikke være adgang for tilhørere, dog vil der være adgang for indbudte repræsentanter for pressen som kan overvære mødet fra Regionsrådssalen.

Inden mødet kan du læse hele dagsordenen på www.rn.dk og du kan følge mødet på www.rn.dk/direkte.

På Regionsrådsmødet skal politikerne godkende forslag til udmøntning af midler afsat i Finanslov 2020 til styrkelse af psykiatrien. De skal godkende svar til Sundheds- og Ældreministeriet i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse af kvalitetsfondsbyggerierne og de skal have den årlige afrapportering af magtindberetninger i Specialsektoren til orientering, denne gang for 2019.

Politikerne skal også fordele restmidler i Uddannelsespuljen 2020, godkende ansøgninger til Sundhedsinnovationspuljen samt godkende forslag til revideret kulturbudget 2020.

Endvidere skal Regionsrådet godkende at genansøgning om tilladelse til råstofindvinding udenfor graveområde på Læsø sendes i høring og endeligt skal Regionsrådet behandle og godkende en række anlægsbevillinger.

Opdateret