Uddannelseslæger tildeles som udgangspunkt ikke praksis, når de tilbydes en uddannelsesstilling i almen medicin i Region Nordjylland. Det er regionens erfaring, at det giver det bedste match mellem tutor- og uddannelseslæge, hvis uddannelseslæge og praksis selv har den direkte kontakt.
Du kan derfor som uddannelseslæge i Region Nordjylland selv fremsætte ønske i forhold til valg af uddannelsespraksis. Det kan du fx gøre ved at få en såkaldt ”forhåndstilkendegivelse” med en uddannelsespraksis, inden du søger stillingen.
Vigtigt vedrørende forhåndstilkendegivelser:
- Du kan få en forhåndstilkendegivelse med en praksis i dit førsteprioriterede område.
- Får du tilbudt en stilling i dit førsteprioriterede område, og praksis har plads, træder forhåndstilkendegivelsen i kraft.
- Det betyder, at trods gensidig aftale mellem uddannelseslæge og tutorpraksis er der ingen garanti for, at ansættelsen kan godkendes.
Hvis du ikke har en forhåndstilkendegivelse – eller hvis du tildeles stilling i et andet område end din 1. prioritet:
- Du har 10 hverdage efter tilbud om ansættelse til selv at kontakte praksis i det område, du er blevet tildelt, og finde en praksis, der har plads. Hvis du ikke finder en plads inden for fristen, forbeholder administrationen sig retten til at tildele dig en plads.
- Administrationen kan hjælpe med en liste over ledige uddannelsespraksisser.
Bemærk for hoveduddannelsen i almen medicin gælder: Fase 1 og 2 praksis skal ligge i optageområdet hørende til det hospital, hvor hovedparten af hospitalsblokken foregår med mindre særlige uddannelsesmæssige forhold, gør sig gældende. Fase 3 praksis aftales først senere i hoveduddannelsesforløbet. Denne praksis skal også ligge i optageområdet hørende til det hospital, hvor hovedparten af hospitalsblokken foregår med mindre særlige uddannelsesmæssige forhold, gør sig gældende.
Du kan læse mere om principper for tildeling af uddannelsespraksis, kan du læse mere på www.almenmedicin-nord.dk.
Til at hjælpe med arbejdet i at finde en praksis, er der flere muligheder:
Du kan få et overblik på dette kort over tutorpraksisser i Region Nordjylland. Vær opmærksom, at det kræver ”Google Chrome” for at kunne se kortet. ”Internet Explorer” kan ikke vise det.
Du kan på videreuddannelsessekretariatet hjemmeside finde praksisbeskrivelser for Region Nordjylland.