Appen VideoSamtale er Region Nordjyllands app til afholdelse af videosamtaler mellem hospitalet og patienten i eget hjem, fra arbejdspladsen, fra en feriedestination, familiebesøg eller lign. Kort sagt, det er muligt for patienten at have en videosamtale med hospitalet uanset distancen. Der kan også samles flere sundhedsfaglige parter eller pårørende til videosamtalen, eller patienten kan deltage i et møde med andre patienter til undervisning eller terapi.
Patienten inviteres til en videosamtale af hospitalet enten via e-Boks eller et link på SMS eller e-mail. For at kunne deltage i en videosamtale forudsætter det, at man har MitID, og har en smartphone, iPad eller pc samt stabilt netværk/4G.
Hospitalerne booker patienterne via bookingsystemet eller videosamtale@rn.dk. Når aftalen er oprettet, tilgår behandlerne videosamtalen via bærbar pc og logger ind med medarbejder-login på videosamtale@rn.dk.
Når patienten er logget ind og har åbnet aftalen, placeres man i et virtuelt venterum. Når patienten er ankommet i venterummet, kan behandleren se på mødelisten, at patienten er mødt. Videosamtalen starter, når behandleren klikker på patienten på mødelisten.
Mere om information til patienten ang. brug af appen VideoSamtale findes her: Samtale med hospitalet via video.