Personfølsomme data i supporten

Kære kommuner

Vi ønsker at minde om vigtigheden af at beskytte personfølsomme oplysninger. Vi har observeret, at vores supportafdeling modtager sager, der desværre indeholder CPR-numre og andre følsomme data.

Vær opmærksom på, at vores support ikke er omfattet af databehandleraftaler med kommunerne, og derfor ikke må behandle personfølsomme oplysninger. For at sikre overholdelse af GDPR vil sager, der indeholder sådanne data, blive slettet øjeblikkeligt, uanset om sagen er blevet løst.

Vi beder jer venligst om at gennemgå jeres sager grundigt og fjerne eller overstrege alle personfølsomme data, inden I sender dem til vores support.

Med venlig hilsen
Kommunal PRO forvaltning