Nye opdateringer til Diabetes version 11 og Hjerterehabilitering version 5

Der er i dag oprettet nye versioner af de nationale spørgeskemaer samt udarbejdet nationale fortolkede visninger. Find informationerne i denne status. 

Systemforvaltningen er i forbindelse med udarbejdelse af fortolkede visninger blevet gjort opmærksom på, at der ikke var gennemsigtighed i algoritmerne til Diabetes version 11, Hjerterehabilitering version 5 start og Hjerterehabilitering version 5 slut. Der er derfor blevet oprettet nye versioner af spørgeskemaerne, hvor algoritmerne er præciseret og defineret.

Kommunerne, der allerede er begyndt at tage spørgeskemaerne i brug, er derfor nødsaget til at opdatere deres planer med den nyeste version. Til dette er der oprettet følgende vejledning: Sådan bruger du et nyt nationalt PRO spørgeskema. Husk at sætte 'Godkendelsespolitik for deling' til 'Automatisk', når I tildeler spørgeskemaet til en plan. Ellers vil data ikke blive sendt KIH.

Der er nu også oprettet nationale fortolket visninger til diabetes version 11, hjerterehabilitering version 5 start og hjerterehabilitering version slut. Til dette findes vejledningen: Kopier fortolket visning

Desuden vil der i de næste par dage blive oprettet nationale handlevejledninger til de enkelte algoritmer i spørgeskemaerne, som vil lægge sig oven på spørgeskemabesvarelserne. Handlevejledningerne følger automatisk med spørgeskemaet, og de skal dermed ikke kopieres. 

Alle informationer på de nationale spørgeskemaer kan findes i vejledningen: Nationale PRO- og mellemkommunale spørgeskemaer. Ellers er det vigtigste informationer listet herunder. 

Informationer på de nye versioner af spørgeskemaerne

Diabetes version 11

  • Borgervendt navn: Spørgeskema om dit liv med diabetes
  • Medarbejdervendt navn: National PRO spørgeskema_Spørgeskema om dit liv med diabetes
  • ID: 13102
  • Fortolket visning: National PRO Diabetes version 11 (Til kopiering)

Hjerterehabilitering start version 5

  • Borgervendt navn: Spørgeskema om dit liv med hjertesygdom (Start)
  • Medarbejdervendt navn: National PRO skema Hjerterehabilitering (start)
  • ID: 13153
  • Fortolket visning: National PRO Hjerterehabilitering version 5 (Start) (Til kopiering)

Hjerterehabilitering slut version 5

  • Borgervendt navn: Spørgeskema om dit liv med hjertesygdom (Slut)
  • Medarbejdervendt navn: National PRO skema Hjerterehabilitering (Slut)
  • ID: 13154
  • Fortolket visning: National PRO Hjerterehabilitering version 5 (Slut) (Til kopiering)

 

De bedste hilsner

Kommunal PRO systemforvaltning