Informationer om den nye release 1.12.0

I denne status fra forvaltningen kan du læse mere om den nyeste release 1.12.0, der kommer i drift d. 3/3. 
Release 1.12.0 indeholder forbedringer til både borgerløsningen og med medarbejderløsningen for Kommunal PRO samt KAM. Du kan læse mere om releasen herunder.
Ændringer til Mit Overblik på borgerløsningen
Der er lavet ændringer på borgerløsningen for at øge brugervenligheden. Der vises nu en rød cirkel med, hvor mange ubesvarede spørgeskemaer borgeren har. Desuden vil status på et ubesvaret spørgeskema ændre sig til "påbegyndt" med påbegyndelsesdato, når det har været åbent. 
Ændringer til tildelte planer 
Når en plan tildeles en borger i Kommunal PRO, vil et spørgeskema uden betinget udsendelse eller startregel automatisk sættes til status "Aktiv" i stedet for "Kladde". Desuden vises spørgeskemaerne med medarbejdervendt navn efterfulgt af spørgeskema-ID i parenteser.
Hvis svarfristen for et ubesvaret spørgeskema ændres, vil øvrige ubesvarede spørgeskemaer, som har en startregel, der afhænger af dette spørgeskema, få tilpasset deres svarfrist i henhold til deres startregel. Førhen skulle medarbejderen holde styr på, at startreglen blev overholdt når svarfristerne blev manuelt ændret.
Ændringer til uddata

Det er nu muligt at starte et nyt udtræk og angive et navn, organisation eller underorganisation samt til og fra dato. Det er kun muligt at afgrænse til organisationer eller underorganisationer, der tilhører den bruger, som du logger ind med. I udtrækket skal du også vælge, hvilke spørgeskemaer udtrækket skal gælde for - her har du tre muligheder. 

  1. Hvis du vælger "Alle", afgrænses udtrækket kun af organisation og periode. Det vil sige, at du trækker alle planer og spørgeskemaer for organisationen inden for en tidsperiode. 
  2. Hvis du vælger "Planer", afgrænses udtrækket af organisation, periode og planer. Her skal du vælge hvilke planer, der tilhører organisationen, som du vil lave et udtræk for.
  3. Hvis du vælger "Spørgeskemaer", afgrænses udtrækket af organisation, periode og spørgeskemaer. Her skal du vælge hvilke spørgeskemaer, der tilhører organisationen, som du vil lave et udtræk for.

Planer og spørgeskemaer vises nu med versions nummer og status. Der vises kun planer og spørgeskemaer, der tilhører din organisation.

Du kan også gentage et eksisterende udtræk med præ-udfyldte oplysninger.

I udtrækket findes 3 filer: En fil, der viser søgekriterierne, en metadata fil, der giver en beskrivelse af spørgeskemaet samt en besvarelsesfil, der viser borgernes besvarelse. Der udtrækkes én metadatafil og én besvarelsesfil pr. spørgeskema. 

Det er nu muligt at se procentdelen af synlige spørgsmål, der er besvaret i den enkelte borgers besvarelse. 

Ændringer til fortolket visninger

Der er lavet ændringer til fortolket visninger både i KAM og Kommunal PRO. Hvis spørgsmålstitlen er længere end, hvad der er plads til på en linje, forkortes denne med tre punktummer. Ved at holde musen over de tre punktummer vises den fulde spørgsmålstitel i en pop up.

Mulighed for at flytte et borgers forløb til et andet careteam

Det er nu muligt at tilføje flere careteams, der har adgang til en borgers forløb. Dette gøres under menupunktet for borgeren. Det er kun muligt at tilføje careteams, der er oprettet til den organisation, som brugeren er logget ind med. 

Mærkning i software

Der er tilføjet en MDR-mærkning på borgerløsningen og medarbejderløsningen for Kommunal PRO, der indikerer, at systemet er medicinsk udstyr. 

 

De bedste hilsner

Kommunal PRO systemforvaltning.