Datamateriale

Hvert andet år udarbejder Region Nordjylland analysen ”Nordjysk Uddannelsesindblik” som tager temperaturen på udviklingen i det nordjyske ungdomsuddannelseslandskab.

Analysen suppleres med aktuelle fremskrivninger og visualiseringer af demografi og søgemønstre. Datamaterialet deles med skolerne og indgår som et dialogværktøj i Region Nordjyllands arbejde frem mod et nyt uddannelses- og institutionslandskab.

En fremtid med færre unge

I Nordjylland ser man ind i en fremtid, hvor ungetallet falder markant. Selvom der er store lokale forskelle, vil der i alle kommuner være færre 16-årige i 2030 end i 2025. I runde tal vil der være 1.190 færre 16-årige i Region Nordjylland i 2030, hvilket svarer til godt 42 færre klasser.

Allerede nu mærkes det faldende ungetal. Nogle steder er de lokale udbud af ungdomsuddannelser blevet meget små. Det samme gør sig gældende for enkeltfag og voksenuddannelser.

Regionen monitorerer løbende nøgletal på uddannelsesområdet og stiller en række analyser og data til rådighed for skolerne. Frem mod indførelsen af det nye uddannelses- og institutionslandskab vil mere relevant data blive udarbejdet og gjort tilgængelig for skoler og andre relevante aktører.

Kontakt

Opdateret