Udvalg for Implementering af 10-årsplanen på Psykiatriområdet
-
Antal medlemmer
§ 1 Udvalget består i henhold til Regionsrådets beslutning af syv medlemmer. Regionsrådet udpeger en formand og en næstformand
Mødevirksomhed
§2 Udvalget udøver sin virksomhed i møder. Møderne er som udgangspunkt fysiske, men kan i særlige tilfælde afholdes som digitale møder. Digitale møder må ikke optages. Under ganske særlige omstændigheder kan en sag afgøres pr. e-mail.
Stk. 2. Formanden kan tillade, at et eller flere medlemmer deltager digitalt i et møde, der afholdes fysisk. Tilladelse kan gives, hvis medlemmet har lovligt forfald jf. Kommunestyrelsesloven §15, stk. 1-2, fx af helbredsmæssige eller arbejdsmæssige årsager.
Stk. 3. Ordinære møder afholdes i henhold til en af Regionsrådets godkendt mødeplan. Ekstraordinært møde kan dog afholdes, når formanden finder det nødvendigt.
§ 3 Er et medlem forhindret i at deltage i et udvalgsmøde, meddeles dette til formanden eller sekretariatet inden mødets afholdelse.
§ 4 Formanden er ansvarlig for ledelse af udvalgets møder. I formandens fravær ledes mødet af næstformanden.
Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse
§ 5 Indkaldelse til ordinære møder sker ved, at dagsordenen gøres elektronisk tilgængelig for udvalgets medlemmer samt øvrige deltagere senest 4 hverdage forud for mødet. Lørdag tælles som en hverdag. Ved indkaldelse til ekstraordinært møde giver formanden så tidligt som muligt medlemmerne underretning om mødets dagsorden samt i videst muligt omfang materiale til sagernes bedømmelse.
Stk. 2. Hvis et medlem ønsker en sag behandlet på et udvalgsmøde, meddeles dette til formanden senest 14 dage før mødet.
Stk. 3. Sager på en dagsorden, der udsendes senere end 4 hverdage forud for mødet, kan kun behandles, hvis der i udvalget er enighed herom. Hvis sagen ikke tåler udsættelse, kan et simpelt flertal beslutte at behandle sagen.
§ 6 Dagsorden med bilag samt beslutningsreferat udsendes elektronisk til udvalgets medlemmer via et elektronisk dagsordenssystem. Dagsorden med bilag og beslutningsreferat lægges endvidere på regionens hjemmeside.
Beslutningsdygtighed og mødeledelse
§ 7 Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Alle beslutninger træffes ved stemmeflertal. I formandens fravær ledes mødet af næstformanden.
Inhabilitet
§ 8 Udvalget beslutter, om et medlems interesse i en sag er af en sådan beskaffenhed, at vedkommende er udelukket fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning om sagen. Hvis det er tilfældet, skal den pågældende under forhandling og afstemning om sagen forlade lokalet, hvorimod vedkommende ikke er afskåret fra at deltage i udvalgets forhandling og afstemning om, hvorvidt vedkommende er inhabil i sagen.
Stk. 2. Et medlem skal underrette formanden inden mødet, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet.
Andre deltagere
§ 9 Koncerndirektøren med særligt ansvar for sundhedsområdet, hospitalsdirektøren for Aalborg Universitetshospital, vicedirektør fra Aalborg Universitetshospital med ansvar for det psykiatriske område deltager i udvalgets møder. I øvrigt har personer ansat i regionens tjeneste adgang til at overvære udvalgets møder med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.m. for udvalget. Udvalget kan desuden indkalde andre personer til at bidrage til drøftelserne i udvalget, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning.
Ikrafttrædelse
§ 10 Denne forretningsorden er godkendt af Regionsrådet den 26. januar 2026, og træder i kraft den 26. januar 2026.
-
Udvalget er nedsat som midlertidigt udvalg i henhold til §17, stk. 4 i den kommunale styrelseslov og § 17 i Styrelsesvedtægt for Region Nordjylland, gældende for 2026 og § 17 for Styrelsesvedtægt for Region Nordjylland, gældende for 2027.
Udvalget skal fungere i perioden fra januar 2026, og med varighed for 2 år, hvorefter udvalgets arbejde evalueres.
Regeringens 10-års plan for psykiatri sætter en ambitiøs retning for udviklingen af psykiatrien i Danmark. Planen lægger op til styrket forebyggelse, bedre sammenhæng i behandlingsforløb og øget inddragelse af patienter og pårørende.
Udvalgets formål
Udvalget er sagsforberedende og rådgivende. Udvalget skal gennem sin virksomhed bidrage til at styrke den politiske beslutningsproces i forhold til sager, der skal behandles i sundhedsrådene, Forretningsudvalget og Regionsrådet. Udvalget skal understøtte den regionale implementering af planen og sikre en politisk forankret drøftelse af psykiatriens fremtid i respekt for den politiske struktur med etablerede sundhedsråd.
Derudover skal udvalget:
- Bidrage til den politiske drøftelse og implementering af 10-års planen i en nordjysk kontekst.
- Skabe rum for løbende dialog om psykiatriens udvikling og udfordringer.
- Understøtte en helhedsorienteret tilgang til psykiatrien med respekt for eksisterende og kommende fora, herunder sundhedsrådene.
- Rådgive vedrørende samarbejdet med civilsamfundet
Udvalgets opgaver
Udvalget skal fungere som et politisk forum for refleksion og dialog og kan beskæftige sig med en bred vifte af temaer relateret til 10-års planen for psykiatri, herunder:
- Rådgive om den overordnede fordeling af økonomiske midler fra 10-årsplanen.
- Følge indsatser relateret til 10-årsplanen, herunder følge etableringen af Stime, Det Lettilgængelige Behandlingstilbud i kommunerne.
- Tidlig indsats og forebyggelse
- Bedre behandling og kortere ventetid
- Helhedsorienterede indsatser og trygge overgange
- Attraktive arbejdspladser, viden og tryghed
Udvalget skal derudover følge:
- Udviklingen i ventetider for børn og unge
- Ligestilling og integration af psykiatri og somatik
- Projekt ‘Bedst for os’
Udvalget kan vælge at indhente input fra relevante aktører, drøfte aktuelle problemstillinger og bidrage med perspektiver til Regionsrådets videre arbejde.
Udvalgets arbejdsform
Udvalget udøver sin virksomhed i henhold til den af Regionsrådet vedtagne forretningsorden for midlertidige udvalg.
Udvalget holder seks årlige møder.
Udvalgets medlemmer
Udvalget består af syv regionsrådsmedlemmer udpeget af Regionsrådet. Regionsrådet udpeger tillige en formand og en næstformand. Der modtages særskilt vederlag for hvervet som formand, næstformand og udvalgsmedlem.
Administrative deltagere
Fra administrationen deltager koncerndirektøren med særligt ansvar for sundhedsområdet, hospitalsdirektøren for Aalborg Universitetshospital, vicedirektør fra Aalborg Universitetshospital med ansvar for det psykiatriske område.
Der vil være yderligere ad hoc deltagelse, ligesom udvalget kan invitere andre personer, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning.
Sekretariatsbetjening
Udvalget sekretariatsbetjenes af Regions- og Direktionssekretariatet.
Godkendt af Regionsrådet den 26. januar 2026
-
-
Tekstboks 3
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 24.
28.
9.
1.
27.
15.
Kontakt
Opdateret