Patient-og Barselshotel, Hjørring
Tidsplan
Projektet blev igangsat i 2025
Forventes ibrugtaget i løbet af 2027
Patient-og Barselshotel, Hjørring
Der er kommet et lovkrav om, at alle førstegangsfødende skal have mulighed for op til 2 dages overnatning på hospitalet efter fødslen. Dette lovkrav kan Regionshospital Nordjylland ikke opfylde med de nuværende faciliteter.
Patient- og Barselshotellet opføres af Region Nordjylland og placeres tæt på Kvinde-barn huset, så det giver tryghed for patienterne. Ligeledes kan afdelingen benyttes til et nødsengeafsnit hvis behovet opstår.
For at kunne opfylde lovkravet om mulighed for op til 2 dages overnatning på hospitalet for førstegangsfødende, kræves følgende faciliteter:
- 8 sengestuer med seng til pårørende, samt bord og stole til ophold.
- Rengøringsrum
- Depot
- Linnedrum
- Tekøkken med mulighed for ophold, samt undervisning
Bæredygtighed
Region Nordjylland har en klar målsætning om at understøtte udviklingen af bæredygtigt byggeri og projektet skal følge RN bæredygtighedsstrategi fra maj 2024. Til strategien er en overordnet retningslinje for regions ambitioner og målsætninger. For dette projekt er der udarbejdet indledende LCA beregning, som resulterede i en klimapåvirkning på 11,8 kg CO2-ækv./m2 /år.
Fakta
Geografisk placering: Bispensgade 37, 9000 Hjørring
Størrelse: 490 m2
Anlægssum: 19,5 mio. kr.
Entrepriseform: Totalentreprise
Entreprenør: Forventet kontraktindgåelse oktober 2025
Bygherrerådgiver: Sweco