Afdelingslæge søges til Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Nordjylland

Vil du være en del af en højt specialiseret afdeling med høj forskningsaktivitet, så har du nu muligheden. Du får et grundigt oplæringsforløb alt efter dine erfaringer og kompetencer, og der er gode muligheder for at prøve kræfter med mange forskellige opgaver. 

Du bliver en del af en afdeling med et højt ambitionsniveau, hvor faglighed, spændende udfordringer og arbejdsglæde er hinandens forudsætninger. Vi har et godt og tæt samarbejde med hinanden, og med alle vores andre kolleger på hospitalet. Vi glæder os til at byde dig velkommen.


Opgaven og hverdagen som afdelingslæge
Som afdelingslæge vil du indgå i det daglige arbejde på afdelingen med patientrelateret arbejde, kvalitetssikring, forskning, undervisning og udvikling. Du vil få tildelt dit eget konkrete ansvars- og arbejdsområde indenfor specialet, hvor vi aktuelt har brug for kompetencer inden for lymfom og plasmacelle sygdomme.

Du skal indgå i afdelingens bagvagtsfunktion med vagt fra bolig (tilkald) på hæmatologisk afdeling samt medicinske tilstedeværelsesvagter i Skade-modtagelsen (ABV). Alle speciallæger i afdelingen varetager forskellige administrative opgaver relateret til afdelingen eller til nationale sammenhænge.


Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt lægefagligt fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden og holder hinanden skarpe på vores faglige udvikling og fremdrift. Vi kan også tilbyde et tæt tværfagligt samarbejde i subspecialiserede teams. Vi har en høj faglighed, og der er stor forskningsaktivitet, hvor du får rig mulighed for at deltage. Overordnet set har du stor mulighed for at bidrage til afdelingens udvikling, og du vil opleve en dedikeret ledelse, der både lytter og sætter en klar retning – med udgangspunkt i Region Nordjylland iTOP værdier – Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Sammen finder vi ud af det.


Om dig
  • Du er speciallæge i internmedicin: hæmatologi. Vi lægger særligt vægt på erfaring med udredning og behandling af lymfoide sygdomme og/eller myelomatose.
  • Du har en høj faglighed og ønsker fortsat faglig udvikling.
  • Du har lyst til at medvirke til at udvikle afdelingen fagligt og organisatorisk.
  • Du bidrager til uddannelse af medicinstuderende og yngre lægekolleger.
  • Du indgår i fællesskabet og sætter det gode arbejdsmiljø højt i form af samarbejde og godt humør.
  • Du kommunikerer på dansk både skriftligt og mundtligt.


Om Hæmatologisk Afdeling
Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital har et sengeafsnit med en normering på 29 senge, et daghospital samt et ambulatorium med ca. 20.000 kontakter årligt. Hæmatologisk Afdeling deltager sammen med andre medicinske afdelinger i den Fælles Akutmodtagelsen (FAM), samt i Medicinsk Skadestue.

Vi er omkring 16 speciallæger, og et varierende antal uddannelseslæger fra KBU til sen HU. Som universitetsafdeling deltager vi i uddannelsen af medicinstuderende på Aalborg Universitet. Vi har et aktivt forskningsafsnit, og en klinisk forskningsenhed.


Hvis du vil vide mere
Så er du velkommen til at kontakte cheflæge Jakob Madsen på mail eller telefon (jm@rn.dk tlf. 97663851/61308385. Du er også meget velkommen til at komme på besøg og se afdelingen og møde nogle af kollegerne.
Læs mere om Hæmatologisk Afdeling


Det praktiske
Ansøgning skal indeholde: Motiveret ansøgning, CV og dokumenterede oplysninger om kompetencer inden for de 7 lægeroller.
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af yngre læger. Der er ansøgningsfrist den 18. august 2024.

Der er opstart i jobbet den 1. september 2024 eller efter aftale. Du vil få arbejdsplads på Aalborg Universitetshospital, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg.

Hvis du har brug for hjælp til bolig, skole osv. så kan Aalborg Kommune hjælpe med dette. Læs mere på International House North Denmark

 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt