Vaccinatører og medarbejdere til hotline til De regionale vaccinationscentre

Vil du være en del af holdet i den kommende vaccinesæson, hvor vi igen skal vaccinere mod influenza og Covid-19?

Der er tale om en begivenhedsbestemt opgave og stillingen er derfor tidsbegrænset til perioden ca. 1. oktober 2024 til 20. december 2024. Derudover skal man forvente at skulle deltage i obligatorisk undervisnings- og oplæringsdag ultimo september.

Du vil som udgangspunkt skulle arbejde gennemsnitligt 8 timer om ugen, svarende til 1 vagt i gennemsnit pr. uge.  Kan du tage flere vagter, er dette kun en fordel.

Som vaccinatør skal du som minimum være i gang med en sundhedsfaglig uddannelse.

Medicinstuderende tilknyttes i henhold til overenskomst for sygeplejevikarer og ventilatører og tilknyttes ikke med et fast timeantal. Alle øvrige vaccinatørerne ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område i en stilling på 8 timer om ugen.

Vaccinationscentrerne har åbent alle ugens dage og du vil skulle tage vagter i hele regionen. Vagtplanlægningen vil tage afsæt i dine ønsker, men du skal både kunne varetage vagter i hverdagene samt i weekenderne. Vagternes længde kan som udgangspunkt variere mellem 8-12 timer. Der er ikke mulighed for kortere vagter.

Om jobbet
Din opgave som vaccinatør vil bestå i at udføre Covid-19- og influenzavaccinationer. Opgaven vil udover vaccinationer bestå i digital registrering af borgere, oppakning af bil ift. vores mobile enheder og øvrigt forefaldende opgaver ifm. vaccination.

Derudover søger vi også et antal medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund til at passe telefonerne i regionens vaccinations hotline. Hotline bistår bl.a. med hjælp til tidsbestilling. Vaccinations hotline forventes at have åbningstid i perioden 8.00-15.00 i hverdagene fra midt september og frem til ca. midt november, hvorefter åbningstiden forventes nedjusteret. Medarbejdere i regionens vaccinations hotline vil som udgangspunkt også skulle varetage vaccinationsvagter.

Vi sørger for at du får en grundig oplæring i de forskellige opgaver samt de nødvendige hygiejniske retningslinjer. Du skal forvente at benytte uniform på arbejdet.

Du vil skulle møde ind på Håndværkervej 24 D i Aalborg og efter anvisning fra vagtplanen køre ud derfra til vaccinationslokationerne i vaccinationscentrets biler.

Har du erfaring fra tidligere ansættelser i De regionale vaccinationscentre i Region Nordjylland og er interesseret i at varetage funktionen som Daglig ansvarlig på vaccinationslokation, bedes du notere dette i spørgeskemaet, som du skal udfylde som ansøgning, samt skrive et par ord om, hvorfor du gerne vil være Daglig ansvarlig. Tilbydes du funktionen som Daglig ansvarlig vil du forud for opstart få ekstra oplæring, så du er klædt på til opgaven.

Om dig
Du har en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund eller er som minimum påbegyndt en sundhedsfaglig uddannelse.

Du har gode samarbejdsevner, er imødekommende og er god til at kommunikere med borgere, samt trives i at møde mange forskellige mennesker med et smil på læben. Du er lærenem, effektiv, omstillingsparat og er ikke bange for at varetage opgaver, som kræver høj kvalitet og som skal udføres med afsæt i bestemte retningslinjer.

Du kan bevare roen og overblikket i travle perioder og vi forventer at du har en god arbejdsmoral og er mødestabil i forbindelse med de aftalte vagter.

Har du erfaring med at arbejde som vaccinatør er dette en fordel. Det er ligeledes en fordel, hvis du har kørekort og er villig til at køre i arbejdsmedfør, som udgangspunkt med kollegaer som medpassagerer. Ydermere forstår du vigtigheden af altid at overholde givne retningslinjer, procedurer og tavshedspligt.

Herudover stiller vi krav om, at du:
  • Kan indgå i en professionel dialog med samarbejdspartnere og borgere
  • Som minimum er påbegyndt en sundhedsfaglig uddannelse
  • Er villig til at tage 1-2 vagter om ugen
  • Kan tage vagter både på hverdage og i weekenderne.
Vi tilbyder
At du bliver en del af en spændende arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver og tempo. Derudover tilbyder vi et tæt samarbejde med mange engagerede og hjælpsomme kollegaer.

Om os
Region Nordjylland varetager driften af de regionale vaccinationscentrer. Derfor vil du blive en del af et stort team af vaccinatører, som dagligt foretager vaccinationer i hele regionen.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatschef Anja Lønne Kallestrup på tlf. 4016 4261 eller e-mail anjkal@rn.dk på hverdage mellem kl. 8-16. Der er ikke mulighed for telefonisk kontakt mellem d. 21. juni 2024 og d.5. august 2024. Du er velkommen til at sende en mail med dine kontaktinformationer, hvorefter du vil blive kontaktet forud for stillingsopslagets udløb.

Det praktiske - Løn og ansættelse:
  • Lægestuderende med afsluttet SPV-kursus tilknyttes i henhold til overenskomst for lægestuderende, der beskæftiges som sygeplejevikarer eller ventilatører. Bemærk at denne type tilknytning ikke indeholder et fast minimumsantal timer.
  • Vaccinatører ansættes som ufaglært laborant i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Bemærk at ved denne type ansættelse, ansættes man som udgangspunkt med 8 timer/uge.
  • Arbejdsstedet vil være Håndværkervej 24 D, 9000 Aalborg, hvorfra der køres ud til de forskellige vaccinelokationer i regionen.
  • Arbejdstiden vil som udgangspunkt være i tidsrummet mellem kl. 7.30 -21.00 på hverdage og i weekender.
  • Samtlige vagter vil være mellem 6-12 timer om dagen. Der er ikke mulighed for halve vagter.
  • Ansøgningsfristen er mandag d. 11. august 2024 kl. 12.00.
  • Der vil fra starten af august/start september løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.
Du skal ikke fremsende en motiveret ansøgning, men udfylde spørgeskemaet ved at trykke på ansøgningslinket.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt