Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til et velfungerende sundhedsadministrativt team på Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, der brænder for spændende, alsidige opgaver, udvikling, ansvar og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Om jobbet
Arbejdsopgaver
  • Journalskrivning
  • Registrering
  • Receptionsfunktion
  • Telefonbetjening
  • Håndtering af henvisninger og fællesmail
  • Korrespondance med samarbejdspartnere
  • Koordinering og booking af patientforløb
  • Patientklagesager
  • Vedligeholdelse af afdelingens hjemmeside/personalenet
Om dig
  • Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator.
  • Har gode stave- og danskkundskaber, idet arbejdet omfatter en del skrivearbejde.
  • Du er positiv.
  • Er faglig kompetent, engageret og fleksibel.
  • Du har mod på forskellige og nye opgaver.
  • Prioriterer et godt arbejdsmiljø.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt med faglig sparring og støtte.
  • Du har gode kommunikationsevner.
Vi tilbyder
  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver, hvor du kommer til at indgå i et rul med telefonbetjening, receptionsfunktion og postfunktion.
  • Du bliver en del af et stærkt faglig team præget af høj arbejdsmoral, stor selvstændighed, godt humør med fokus på psykologisk tryghed.
  • Tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper om at levere en god oplevelse til patienten.
  • Grundig oplæring i et godt læringsmiljø.
  • Plads til individuelle hensyn.
  • Faglig udvikling.
Om os
Kæbekirurgisk Afdeling består af et ambulatorium med operationsstuer til behandlinger i fuld/lokal bedøvelse, undersøgelsesstuer og røntgenrum. Vores indlagte patienter ligger på sengeafsnit NHH.
Sekretariatet varetager funktioner som koordinering af patientforløb, telefonbetjening og journalskrivning. Kæbekirurgisk Afdeling behandler bl.a. patienter med kæbestillingsafvigelser, slimhindeforandringer, kæbefrakturer, betændelsestilstande i mundregionen, tandeftersyn af indlagte patienter og forskningspatienter.
Vores kliniske personaler er kæbekirurger, tandreguleringstandlæger, tandplejere/klinikassistenter og sygeplejersker.
Det sundhedsadministrative personale samarbejder tæt med de kliniske personaler. Vi er udover den ledende lægesekretær normeret med 8 lægesekretærer/SAK, 2 piccoliner samt SAK-studerende.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved ledende lægesekretær Louise Fibiger Vangdal, tlf. 97662821 eller mail lfv@rn.dk.

Ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst. 
Stillingen er på 30 timer. Der er tale om en fastansættelse til besættelse per 1. september 2024 eller efter aftale.
Arbejdstiden er i tidsrummet kl. 8 til 16, mandag til fredag med mulighed for individuelt tilpasset arbejdstid.

Ansøgningsfrist: 1. juli 2024.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt