Tværsektoriel Konsulent til Kontor Det Nære Sundhedsvæsen og Digitalisering – Regionshospital Nordjylland

Vi tror på, at vejen til et bedre liv i toppen af Danmark går gennem ”Nye veje, nye løsninger – sammen”. 
 
Vil du gøre en konkret forskel for borgerne i Vendsyssel? Vil du være med til at udvikle og implementere løsninger, der styrker det nære, sammenhængende sundhedsvæsen – fra samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis til borgerinddragelse og løsninger tæt på borgerens nærmiljø, når det er en mulighed? 
Som tværsektoriel konsulent får du en central rolle i at omsætte strategiske ambitioner til handling, skabe fremdrift i komplekse processer og gøre sundhedsvæsenet mere sammenhængende og værdiskabende for borgerne. Du bliver en del af et engageret kontor, hvor innovation, samarbejde og borgerperspektivet altid er i fokus. 

Om kontoret 
Kontor for Det Nære Sundhedsvæsen arbejder strategisk og udviklingsorienteret med initiativer, der fremmer sammenhæng, kvalitet og bæredygtighed i sundhedsvæsenet. Vi omsætter politiske og organisatoriske ambitioner – herunder rammerne i sundhedsreformen – til konkrete løsninger, der virker i praksis. 
Vi arbejder i krydsfeltet mellem strategi, drift og udvikling og fungerer ofte som bindeled mellem klinik, ledelse, kommuner, almen praksis og politisk niveau. Kontoret understøtter også det politiske niveau gennem analyser, sagsforberedelse og koordination på tværs af sektorer, særligt i forbindelse med sundhedsrådene. 
Vi prioriterer faglig sparring og tæt samarbejde internt og med øvrige kollegaer i administrationen, hvor vi temer omkring opgaveløsning på tværs. 

Dine opgaver 
Du får en varieret opgaveportefølje med betydelig kontaktflade, hvor du omsætter strategiske ambitioner til konkrete løsninger: 
  • Udvikling og understøttelse af tværsektorielle samarbejder 
  • Projektledelse og procesfacilitering på tværs af organisationer 
  • Udarbejdelse af analyser, beslutningsoplæg og sagsfremstillinger til ledelses- og politisk niveau 
  • Understøttelse af arbejdet omkring sundhedsrådene 
  • Implementering af nye arbejdsgange og organisatoriske tiltag 
  • Borger- og patientinddragelse, herunder brugerpaneler og anvendelse af borgerperspektiver i udviklingsprocesser 
  • Arbejde med PRO og digitale løsninger 
  • Koordinering og samskabelse med interne og eksterne aktører 
  • Identifikation og udvikling af indsatser, der styrker sammenhæng og forebygger ulighed i sundhed
     
Hvem er du? 
Du trives i samarbejde med andre og bygger naturligt tillid og gode relationer. Du er lyttende, nysgerrig og formår at samle forskellige perspektiver til fælles forståelse og handling. Du kommunikerer klart og målrettet, tilpasser budskaber til forskellige aktører og skaber dialog frem for monolog. 
Som facilitator bringer du energi, struktur og vedholdenhed ind i processer, sikrer fremdrift og holder fokus på fælles mål. Du bidrager aktivt til et åbent, konstruktivt og professionelt samarbejdsklima, værdsætter sparring og tager ansvar for, at opgaver løses sammen. 

Din profil 
Vi forestiller os, at du: 
  • Har en relevant kandidatuddannelse og rette kompetencer i forhold til stillingen
  • Har erfaring med tværsektorielt samarbejde – gerne fra sundhedsområdet 
  • Har solid analytisk kapacitet og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare    beslutningsoplæg 
  • Trives i krydsfeltet mellem strategi og drift og kan skabe fremdrift i komplekse processer 
  • Arbejder struktureret, systematisk og målrettet, men med fleksibilitet i forhold til skiftende behov og aktører 
     
Vil du vide mere 
For nærmere oplysninger om stillingen kontakt Kontorchef - Det Nære Sundhedsvæsen og Digitalisering Pia Hæstrup på telefon 40 23 43 70 mellem 8.00-8.30 og 15.00-15.30. 
 
Det praktiske 
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst) mellem Danske Regioner og forhandlingsberettiget organisation ex.AC-overenskomst eller SHK-protokollat på AC-området 
Der indhentes referencer inden endelig ansættelse. Der udarbejdes introduktionsprogram. 
Stillingen er pr. 1. maj 2026 - eller efter aftale. 
Ansøgningsfrist den 4. marts 2026. 
Der afholdes ansættelsessamtaler den 12. marts og evt. 2. samtale den 16. marts 2024. 

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Fakta

Kontakt