Er du vores nye ambulatoriesygeplejerske eller kliniske vejleder i Ortopædkirurgisk Ambulatorium?

Da 2 af vores kollegaer har valgt at søge nye udfordringer, søger vi nu 2 sygeplejersker, der har lyst til at arbejde sammen med gode kollegaer om spændende arbejdsopgaver i Ortopædkirurgisk Ambulatorium.

Vi søger en basis sygeplejerske og en sygeplejerske med funktion som klinisk vejleder til sygeplejestuderende i 1 og 2 semester.

Vi undersøger og behandler årligt ca. 24.000 patienter med skader på knogler, muskler, sener eller led. Behandlingerne dækker børneortopædkirurgi, knoglerekonstruktion, fod- og ankel kirurgi, knæ- og hoftekirurgi, ryg- og bækken kirurgi, knæ- og idrætsskader, tumor- og sarkomkirurgi, amputationer og sår samt akutte skader.

Vi er en lille gruppe på 12 sygeplejersker, med kortere og længere erfaring, hvor flere har specialistfunktion i bl.a  gips- eller sårbehandling. Vi er gode til at udnytte hinandens kompetencer, og på den måde spille hinanden gode. Vi er kendt for at tage godt imod nye kollegaer og studerende i alle faggrupper.


 Som ambulatoriesygeplejerske hos os vil din hverdag bestå af:
  • deltagelse i specialespecifik undersøgelse/behandling i tæt samarbejde med en læge.
  • selvstændige sygeplejekonsultationer, hvor du får ansvar for egne patientforløb, vejledning, behandling og evt klargøring/forberedelse til operation.
  • tværfagligt samarbejde: tæt dialog med læger, sekretærer og fysioterapeuter for at sikre den bedste behandling.
  • Udviklingsopgaver: mulighed for at præge afdelingens arbejdsgange og patientsikkerhed.

Vi leder efter dig der:
  • er uddannet sygeplejerske erfaring inden for det ortopædkirurgiske speciale er en fordel, men ikke et krav. Ønsker du stillingen som klinisk vejleder, er det en fordel at du har vejlederuddannelsen, eller mindst 2 års kliniske erfaring og lysten til at tage vejlederuddannelsen.
  • er fleksibel og ansvarlig med en proaktiv tilgang til det tværfaglige samarbejde, hvor respekt for hinanden og for fagkompetencerne kan være med til at løser opgaverne i fællesskab.
  • har en positiv tilgang til arbejdet, medvirker til det gode arbejdsmiljø og er med til at skabe arbejdsglæde i hverdagen.
  • med respekt for patientens tid,  kan koordinere det ambulante patientforløb, skabe  god kontakt og yde en professionel behandling.
  • har lyst til kontinuerlig kompetenceudvikling og specialisering.
  • som vejleder kan medvirke til at skabe et inspirerende, udviklende og trygt læringsmiljø for de sygeplejestuderende fra 1. og 2. semester.
  • er rollemodel for de studerende og de daglige vejledere.

Vi kan tilbyde:
  • et spændende speciale, med tilknytning til 23 subspecialer.
  • et godt tværfagligt samarbejde med læger og sekretærer i det enkelte subspecialer.
  • gode og engagerede kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig.
  • en hverdag med spændende arbejdsopgaver
  • specialistfunktion i gipse og sårbehandling, hvor der vil være mulighed for fordybelse/ oplæring i én af disse funktioner.
  • mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling
  • mødetid kl. 8.00- 15.30.
  • 37 timer pr uge med fast weekendvagt hver 4 uge i vores sengeafsnit ( fredag, lørdag søndag kl 7.00-15.00 )

I oplæringsperioden vil du få oparbejdet selvstændighed i de ortopædkirurgiske sygeplejeopgaver, hvor du primært vil blive tilknyttet 2-3 af vores subspecialer.
Efter oplæringsperioden og afhængig af din kliniske ortopædkirurgiske erfaring, vil du efter nærmere aftale, indgå som en del af den tværgående funktion mellem Ortopædkirurgisk Ambulatorium og det ortopædkirurgiske sengeafsnit. Her skal afvikles 1 weekendvagt hver 4. uge ( fredag, lørdag og søndag) samt 2 helligdage pr år i vores ortopædkirurgiske sengeafsnit.  En kombination der skal være med til at styrke sammenhæng og kvalitet i patientforløbene på tværs - fra indlæggelse til ambulant opfølgning, i samarbejde med det tværfaglige teams af læger, fysioterapeuter, sekretærer og sygeplejersker.


Vil du vide mere, så er du velkommen til at kontakte Ledende oversygeplejerske Charlotte Christensen pr mail chch@rn.dk eller chefsygeplejerske Anne Albeck, aal@rn.dk

Du kan læse mere om os her: Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Aalborg

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og aftaler med DSR.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Fakta:
På Aalborg Universitetshospital er det besluttet, at sygeplejersker og SOSA ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau
Du vil blive ansat med delt tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22. 9000 Aalborg samt Hospitalsbyen 1. 9260 Gistrup.
 

Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.


Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Fakta

Kontakt