Ledende oversygeplejerske til Anæstesi – Afsnit III, Anæstesi og Intensiv afdeling, Aalborg Universitetshospital

Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt afsnit og være med til at forme fremtidens anæstesi?
Så har vi en unik mulighed til dig som ledende oversygeplejerske i Anæstesi Afsnit III.

Vi søger en visionær leder, der brænder for både anæstesispecialet og ledelse – og som ønsker at skabe en kultur, hvor medindflydelse, samarbejde og faglig udvikling går hånd i hånd. Hos os får du en central rolle i at sikre, at sygeplejen er i konstant udvikling og leverer kvalitet i alle patientforløb.

Du bliver en nøgleperson i konsolideringen af vores nye anæstesiafsnit og i den spændende proces med udflytning til Hospitalsbyen – en unik mulighed for at præge fremtidens rammer og arbejdsgange.

Din rolle som ledende oversygeplejerske
Som ledende oversygeplejerske er du personaleleder for de medarbejdere der refererer til dig, og skal i samarbejde med de øvrige ledere og chefsygeplejersken sikre udvikling, uddannelse, trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Du vil være medansvarlig for at omsætte og agere ud fra visionen om at sikre, effektive og sammenhængende patientforløb i og på tværs af afsnit, afdelinger og hospital.
Du vil være ansvarlig for at fremme faglig udvikling og for at den sygeplejefaglige kvalitet understøtter og lever op til gældende strategier og at den sygeplejefaglige kvalitet er styrende i den kliniske hverdag i afsnittet.
Du vil være ansvarlig for afsnittets arbejde med udvikling, forskning og uddannelse. Du skal bidrage til, at hospitalets strategier og fokusområder udvikles og omsættes til kvalitet i den patientnære drift.

Du vil blive en nøgleperson i samarbejdet med relevante afsnit på hospitalet, så der sikres effektive, sikre og sammenhængende patientforløb.
Du vil få et tæt samarbejde med de øvrige ledende oversygeplejersker og chefsygeplejersken, hvor I sammen skal skabe et godt fundament for rekruttering og tilknytning, da medarbejderne er vores vigtigste ressource.
Du skal være med til at konsolidere det nye anæstesiafsnit III og sammen med dine øvrige ledelses-kollager skabe en attraktiv arbejdsplads på vores nye hospital.

Du vil også have en central rolle i udflytningen til Hospitalsbyen, så vi er klar til at udnytte de nye potentialer, hvor vores nuværende medarbejdere, vil samles på en matrikel.

Du vil varetage den daglige ledelse i tæt samarbejde med den ledende overlæge. Du indgår i det tværgående samarbejde med Udvidet Afdelingsledelse og Afdelingsledelsen som består af en Chef-læge, en Chefsygeplejerske for Intensiv og en Chefsygeplejerske for Anæstesi.

Vi leder efter dig, der…
  • Er sygeplejerske med interesse for eller erfaring i ledelse – gerne med kendskab til anæstesi.
  • Har en synlig og empatisk ledelsesstil, der skaber tillid og samarbejde.
  • Brænder for medinddragelse og mening i hverdagen.
  • Baserer din ledelse på vores ITOP-værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme.
  • Ser hospitalet som en helhed og forstår vigtigheden af tværgående samarbejde.
  • Er en stærk kommunikator og kan formidle og skabe følgeskab
Du behøver ikke at kunne alt fra start – det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig sammen med os.

Hvad tilbyder vi dig
  • Mentorordning – en erfaren leder som sparringspartner det første år
  • Stærkt lederfællesskab – ugentlige møder med dine lederkolleger og tæt samarbejde med chefsygeplejersken
  • Kompetente nøglepersoner – kliniske koordinatorer, undervisningsansvarlige og en stærk TRIO til at understøtte din ledelse
  • Mulighed for at sætte retning – stor indflydelse på udviklingen af sygeplejen og arbejdsmiljøet
Om Afsnit III
Vi er et dynamisk anæstesiafsnit med ca. 40-45 anæstesisygeplejersker, der arbejder med dagkirurgi indenfor flere specialer, obstetrik, børneanæstesi og komplekse procedurer.
Vi er uddannelsessted for sygeplejestuderende, anæstesisygeplejersker under uddannelse, anæstesilæger og paramedicinere.
Vi værdsætter et udviklende læringsmiljø, hvor faglighed og samarbejde er i centrum.

Om Aalborg Universitetshospital
Som det største hospital i Region Nordjylland spiller Aalborg Universitetshospital en central rolle i det nordjyske sundhedsvæsen.
Vi arbejder for den bedste, sikreste og mest effektive behandling med patienten som partner – og med værdierne Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme som fundament.
Vi er en stor arbejdsplads med en uhøjtidelig kultur, plads til humor og medmenneskelighed, og vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med fokus på forskning, uddannelse og faglig udvikling.

Vil du være med til at skabe fremtidens anæstesi og gøre en forskel for både patienter og medarbejdere
Så glæder vi os til at høre fra dig.

📞 Kontakt Chefsygeplejerske Beth Marckmann Iversen på tlf. 51 21 13 49 eller mail bmi@rn.dk

Ansøgningsfrist: 02.01.2026
Opstart: 01.03.2026 eller efter aftale
Løn: I henhold til gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets overenskomst
Samtaler: Uge 2, 2026.
 
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.
 
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Fakta

Kontakt