Vores kollega har søgt nye udfordringer, så nu søger vi dig!
Er du nyuddannet eller erfaren sygeplejerske og interesseret i at arbejde både på OP på Hobro Sygehus og på A2 på Aalborg Universitetshospital?
Vi tilbyder dig et spændende job med sygepleje af høj kvalitet og mulighed for faglig udvikling.
Operationsafsnittet i Hobro: Her får du mulighed for at arbejde på en dagkirurgisk operationsafdeling indenfor specialerne abdominal kirurgi, proktologi, plastikkirurgi og gynækologi.
Vi arbejder tæt sammen med sterilcentralen og anæstesiafdelingen. Du bliver en del af et lille, velfungerende team, hvor du bliver specialist i de dagkirurgiske operationer/patientforløb.
Som sygeplejerske på operationsafdelingen vil dine arbejdsopgaver bestå af at klargøre, fremstille og assistere til operationer og undersøgelser
Vi er en dagafsnit med arbejdstid mandag til fredag 7:30 til 15:00 med en ugentlig senvagt til 16:00.
Sengeafsnit A2 er regionens højt specialiserede enhed for den nedre mavetarmkirurgiske behandling og pleje. Vi behandler overvejende patienter med kræft i tyk- og endetarmen samt patienter med kronisk inflammatoriske tarmsygdomme.
Vi yder sygepleje på et højt fagligt niveau, også på dage hvor vi bliver udfordret af travlheden. Vi har højt til loftet og vi har altid været gode til at acceptere forskellighed.
Vi har en humor som indimellem kan blive lidt sort og larmende. Vi har alvorligt syge patienter, som fordrer dygtige sygeplejersker. Vi vandt “Patienternes Pris” i 2024, hvilket vi er meget stolte af.
A2 er døgnafsnit.
Om stillingen:
Du vil arbejde på Aalborg Universitetshospital, både på Hobro matriklen og Aalborg matriklen. Din oplæring vil blive planlagt, så den passer til dit kompetenceniveau og så du kan udvikle dine færdigheder i dit tempo.
Om dig:
- Du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske og har interesse for kirurgisk gastroenterologi, gynækologi og plastikkirurgi.
- Du har allerede erfaring som operationssygeplejerske eller har interesse i at blive oplært som operationssygeplejerske.
- Du er nysgerrig på faglig udvikling.
- Du har lyst til at blive en del af et team, hvor alle støtter hinanden og arbejder tæt sammen.
Vi tilbyder dig:
- Flere spændende specialer med faglige udfordringer
- En grundig introduktion og oplæring både i Hobro og Aalborg
- Et godt arbejdsmiljø med erfarne og fagligt stærke kollegaer
- Gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt
- Et stærkt tværfagligt samarbejde hvor vi alle arbejder sammen for at sikre de bedste patientforløb
Din ansættelse:
- Din ansættelse vil være på afdelingsniveau på Aalborg Universitetshospital og ikke på afsnitsniveau.
- Stillingen er ledig til besættelse 1. december 2025
- Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44, 2025
- Din arbejdstid vil være fordelt med 70% i operationsafsnittet i Hobro og 30% på A2.
Yderligere oplysninger:
For mere information om stillingen, kontakt venligst oversygeplejerske Ellen Marie Jørgensen på 97652100 eller elmaj@rn.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i vores team.
----------------------------------------------------------------------------------
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
ARBEJDSSTED:
Aalborg Universitetshospital
ADRESSE:
Stolbjergvej 8, 9500 Hobro
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
ARBEJDSTID:
Fuldtid: 37 timer pr. uge
VARIGHED:
Fast ansættelse
ANSØGNINGSFRIST:
23. oktober 2025
TILTRÆDELSE:
01. december 2025