Sygeplejerske søges til Akutmodtagelsen og Traumecentret i Aalborg

Flere af vores dygtige kollegaer forventes at søge ind på den nye specialuddannelse, og derfor søger vi nye engagerede kollegaer, der har lyst til at blive en del af vores hold og være med på rejsen.

Akutmodtagelsen og Traumecentret på Aalborg Universitetshospital er Nordjyllands største Akutmodtagelse. Vi er et spændende, dynamisk og velfungerende afsnit, hvor du som sygeplejerske indgår i et bredt tværfagligt samarbejde omkring den akutte patient og dennes pårørende. Der er stor mulighed for at du kan udvikle dig fagligt såvel som personligt – uanfægtet den erfaring du besidder i forvejen. Det vigtigste er at du passer ind i vores afdeling.

Akutmodtagelsen og Traumecentret modtager regionens sværeste tilskadekomne- og akut kritisk syge patienter herunder bl.a.:
  • Højenergi- og penetrerende traumer
  • Hjertestoppatienter
  • Modtagelse, stabilisering, behandling og observation af patienter med akutte medicinske / kirurgiske sygdomme
  • Visiteret akutmodtagelse og skadestue
Arbejdet indeholder alle facetter af sygeplejen og personalegruppen repræsenterer medarbejdere med en bred vifte af personlige og sygeplejefaglige kompetencer. Vi arbejder konstant med videreudvikling af den kliniske sygeplejepraksis bl.a. ved hjælp af daglig undervisning, ugentligt simulations- og færdighedstræning, traumeteamtræning og afholdelse af temadage.

Ved en ansættelse hos os vil du:
  • Modtage en grundig introduktion med oplæring, undervisning og følgevagter i både den medicinske modtagelse og skadestuemodtagelsen i sammenlagt 8 uger
  • Få tilknyttet mentorer, som følger dig igennem din opstart
  • Tilbydes relevant undervisning og kursus, herunder bl.a.  ATCN
  • Deltage i uddannelsen af sygeplejestuderende, redderelever, ambulancebehandlere og MEDICS
  • Få en ledelse og kollegaer der vægter et sundt og trygt arbejdsmiljø højt
Vi forventer at du:
  • Har stor interesse for akutsygepleje, samt pleje og behandling af observationspatienter
  • Har min. 2 års erfaring og gerne relevant efteruddannelse
  • Har personlig evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde og forstår teamsamarbejde som en kvalitet og sikkerhed for patienten
  • Evner at håndtere et meget vekslende arbejdspres
  • Har lyst til at indgå i og bidrage til et sundt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at tage specialuddannelsen i Akutsygepleje på sigt
Da vi er bemandet døgnet rundt, søger vi derfor en kollega til skiftende vagtlag, med weekendarbejde svarende til hver 3 weekend. Vi er åbne overfor ansættelsesbrøk.
Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Nini Bundgaard Ringgren på 97664356 og ledende oversygeplejerske Mark Hurup Christensen 97554355.  
Ansøgningsfrist d. 12/6-25. Samtaler forventes afholdt d. 16/6-25. Ansættelse 1/8-25 eller efter aftale.

Youtube, logo icon - Free download on Iconfinder
 
 
                                                                                              

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt