Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med stærkt pædagogisk fokus til botilbud for voksne med døvblindhed

Er du uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, men brænder for et arbejde, hvor den pædagogiske indsats fylder mindst lige så meget som det sundhedsfaglige? På Kloden Syd bliver du en del af et højt specialiseret og tværfagligt team, hvor vi skaber trygge og udviklende rammer for voksne med døvblindhed.

Pædagogiske opgaver i centrum
Hos os handler det om at skabe en helhedsorienteret indsats, hvor du har en central rolle i at opbygge tætte relationer til beboerne og understøtte deres udvikling, trivsel og livskvalitet. Den pædagogiske tilgang er afgørende i hverdagen, og vi arbejder med sanseforståelse, kommunikation og struktureret pædagogik for at sikre borgerne de bedste forudsætninger for et meningsfuldt liv.

Du bliver en del af det daglige pædagogiske arbejde, hvor du:
  • Støtter borgerne i deres daglige liv gennem sanseoplevelser, struktur og relationsarbejde.
  • Sikrer, at al sundhedsfaglig indsats integreres pædagogisk og tilpasses den enkelte borgers behov.
  • Arbejder pædagogisk med borgere, der kan udvise ritualiseret eller udadreagerende adfærd.
  • Deltager i tværfaglige samarbejder for at skabe de bedste løsninger for borgerne.
  • Bidrager aktivt til udviklingen af det pædagogiske arbejdsmiljø gennem faglig sparring og erfaringsdeling.

Sundhedsfagligt ansvar i en pædagogisk kontekst
Hos os er din sundhedsfaglige viden afgørende for beboernes trivsel. Du vil få ansvar for opgaver som medicinhåndtering, dokumentation og samarbejde med læger, som er essentielle for at sikre den rette pleje. Samtidig arbejder du tæt sammen med dine kollegaer, hvor din faglighed er med til at skabe tryghed og meningsfulde oplevelser for både beboerne og personalet.
Din sundhedsfaglige ekspertise kombineres med en stærk pædagogisk tilgang, så selv om du er uddannet til at varetage sundhedsfaglige opgaver, vil du opleve, hvordan disse opgaver integreres i et pædagogisk perspektiv. Din sundhedsfaglige viden er uundværlig, men det er din evne til at anvende den i en pædagogisk ramme, der gør en stor forskel for beboernes tryghed og livskvalitet. Det giver dig mulighed arbejde med den enkelte beboer ud fra både et sundhedsfagligt og et pædagogisk synspunkt, hvilket skaber en helhedsorienteret pleje.

Grundig oplæring og sparring
Vi ved, at et nyt job kræver en god introduktion. Derfor tilbyder vi:
  • "Følvagter", hvor du lærer vores rutiner og borgere at kende.
  • En uges introduktionskursus med fokus på sanseforståelse, medicinhåndtering, konflikthåndtering og tegnsprog.
  • Løbende faglig sparring med kollegaer i alle vagter.

Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der:
  • Er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, men har en stor interesse for det pædagogiske felt.
  • Trives med at være tæt på borgerne og bidrage til deres livskvalitet.
  • Er tryg ved eller har mod på at lære at arbejde med borgere, der kan have udadreagerende adfærd.
  • Har lyst til at lære tegnsprog og visuel/taktil kommunikation.
  • Er engageret, selvstændig og har gode samarbejdsevner.

Om os
Kloden Syd er en af afdelingerne af Botilbud for voksne med Døvblindhed, sammen med Kloden Nord og Botilbud Danalien. Vi har en faglig tilgang, der sikrer borgernes mulighed for at forstå og navigere i verden gennem taktil kommunikation og pædagogisk støtte. Vores miljø er præget af rummelighed, stærkt kollegialt sammenhold og masser af faglig sparring – med plads til både alvor og humor.

Botilbud for Voksne med Døvblindhed er et §108 tilbud med plads til 40 voksne borgere med medfødt døvblindhed fordelt på tre afdelinger.
Tilbuddet er et af fem tilbud i Området for Kommunikation og Specialpædagogik, der er organiseret i Specialsektoren i Region Nordjylland.

Botilbud for Voksne med Døvblindhed er landsdækkende. Vi har tæt samarbejde med de øvrige tilbud i Området for Kommunikation og Specialpædagogik. Det gør, at vi har god og nem adgang til bl.a. skolegang, aktivitets- og samværstilbud samt landsdækkende rådgivning og vejledning.

Læs mere om os her: Botillbud for Voksne med Døvblindhed

Og kom med indenfor i hverdagen hos os og i de andre afdelinger i både Botilbud for Voksne med Døvblindhed samt i vores søstertilbud Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab på Facebook/Døvblindhed og høretab og på Instagram/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland (@doevblindhedoghoeretab)

Praktisk information
Stillingen er på 37 timer. Dog er der mulighed for færre timer, hvis dette ønskes. Du skal arbejde hver 2. weekend, og da borgerne er i dagtilbud fire dage om ugen, vil der være overvejende aftenarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst. Der er ansøgningsfrist den 21. april 2025, og vi forventer at afholde samtaler i uge 18.
Tiltrædelse pr. 1. juni 2025 eller før, hvis det er muligt.

Kontakt
Vil du høre mere? Kontakt afdelingsleder Julie Valler på juland@rn.dk eller tlf. 21 52 86 45.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt