Kvalitetsmedarbejder til Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Kvalitetsmedarbejder, Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Vi søger en kvalitetsmedarbejder pr. 1. maj 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge, hvor arbejdstiden deles mellem kvalitetsopgaver og analysearbejde i laboratoriet. Vi flytter til Hospitalsbyen i september 2025.

Om afdelingen
Vi udfører diagnostik af væv og celler og vi servicerer både hospitalsafdelinger og praksissektoren. Vores rolle er central i diagnostik af kræftsygdomme, andre sygdomme, screeningsundersøgelser og hospitalsobduktioner.
Afdelingen er akkrediteret som medicinsk laboratorium efter ISO15189 og som udbyder af præstationsprøvning efter ISO17043. Stillingen som kvalitetsmedarbejder indebærer en videreudviklingen af kvalitetsarbejdet i overensstemmelse med ISO-standarder. Opgaverne løses i samarbejde med afdelingens erfarne kvalitetsmedarbejder, vores kvalitetsudvalg og det øvrige personale.

Dine arbejdsopgaver:
  • Sikre og videreudvikle afdelingens kvalitetsarbejde i relation til ISO15189 og ISO17043
  • Tværfagligt samarbejde med afdelingens bioanalytikere, sekretærer og læger om kvalitetssikring og -udvikling
  • Udarbejde og opdatere dokumenter og implementere kvalitetsforbedringer
  • Tovholder på at forberede og holde kvalitetsudvalgsmøder
  • Deltage i audit af utilsigtede hændelser og udarbejdelse af handleplaner
  • Planlægge og afvikle ledelsesevaluering samt forberede og deltage i akkrediteringsbesøg
  • Gennemføre interne audits og følge op på afvigelser
  • Facilitere læring og engagement i kvalitetsarbejde på tværs af faggrupper
  • Udføre analysearbejde i et eller flere laboratorieafsnit, herunder histologi, cytologi, immunhistokemi eller molekylær
Vi søger en bioanalytiker med:
  • Interesser og erfaring med kvalitets- og akkrediteringsarbejde
  • Erfaring med eller lyst til arbejdet i et medicinsk diagnostisk laboratorium
  • Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for kvalitetsudvikling
  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Erfaring med IT-systemer til dokumentation og kvalitetssikring
  • Gode samarbejdsevner og evnen til at motivere og engagere medarbejdere
Vi tilbyder:
  • En grundig introduktion til afdelingens specialiserede arbejdsgange
  • En vagtfri stilling med fleksibel arbejdstid
  • Et godt arbejdsmiljø i samarbejde med engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig udvikling, herunder tilknytning til analysearbejde i histologi, cytologi, immunhistokemi eller molekylærafsnittet
  • Mulighed for at komme på DANAK’s Grundkursus
  • At være med til at flytte og ibrugtage helt nye laboratoriefaciliteter i Hospitalsbyen, Aalborg
Ansøgning og kontakt:
Ansøgningsfrist: Onsdag d. 2. april 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 15.

For yderligere oplysninger kontakt:
Kvalitetsmedarbejder Pia Jensen - tlf. 97 66 53 14
Chefbioanalytiker Jette Christensen - tlf. 97 66 52 66

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt