Varemodtager, ernæringsassistent, husassistent el. lign.

Hovedkøkkenet søger en engageret og dygtig medarbejder til varemodtagelse, håndtering af varer, pakning af madvogne og lignende opgaver.
Ansættelse bliver i Hovedkøkkenet på Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Stillingen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge. Vagter ligger hovedsagelig på hverdage. Tiltrædelse pr. 1. juni 2025 eller efter aftale. Arbejdstiden ligger mellem 6.30 og 14.24. I Hovedkøkkenet arbejder vi i 4 teams. Du vil blive en vigtig del af køkkenets serviceteam.
Hovedkøkkenet er præget af et højt kvalitets- og aktivitetsniveau, hvor råvarer af høj kvalitet, den gode hverdagsmad, udvikling og høj faglighed er en naturlig del af vores arbejdsdag. Der produceres dagligt mad til ca 1000 patienter, gæster, møder og personaler, fordelt på alle afdelinger på Regionshospitalet i Hjørring og Frederikshavn, Skagen Gigt og Ryg Center samt Brønderslev Neurorehabiliteringscenter.
Som servicemedarbejder i Hovedkøkkenets serviceteam, vil du få et alsidigt og spændende arbejde i en afdeling med en travl hverdag. Du bliver en vigtig del af det tværfaglige samarbejde, hvor arbejdet kræver selvstændighed og fleksibilitet.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads i stadig udvikling, et godt tværfagligt samarbejde og gode humørfyldte kollegaer. Vi forventer, at du er god til samarbejde på tværs af faggrupper. Du har en robust personlighed, der kan håndtere fysisk arbejde, pressede situationer og er omstillingsparat. Hygiejnebevis vil være en fordel.
Arbejdsfunktionerne vil hovedsagelig bestå af varemodtagelse, pakning af kolonialvarer, mælk, ost m.m til alle afdelinger. Klargøring af madvogne. Der vil være rengøringsopgaver, herunder vask af gulv med skure maskine. Der kan være afløsning i opvaskeafdelingen, som er en del af serviceteamet. Du bliver eneansvarlig for disse daglige opgaver. Ligeledes bliver du ansvarlig for daglig og periodevis rengøring, samt udførelse og kvittering af afdelingens egenkontrol i E smiley.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger fås hos Afsnitsleder Mona Stenskrog tlf. 97641803 mail: m.stenskrog@rn.dk.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt