Klinisk Immunologisk Afdeling, Aalborg Universitets Hospital søger dig der er uddannet bioanalytiker til vores Molekylærbiologisk laboratorie

Er du bioanalytiker og har et ønske om, at arbejde i et spændende speciale søger vi dig som vores nye kollega i afdelingens Molekylærbiologiske laboratorie. Et afsnit, der arbejder med høj faglighed og i et godt arbejdsmiljø.

Ansættelse pr. 1. maj 2025. Stillingen er vagtfri med 37 t/uge

Som bioanalytiker i vores Molekylærbiologiske afsnit arbejdes der med teknikkerne PCR, qPCR, digital PCR og Next Generation Sequencing. Der arbejdes med mange forskellige analyser indenfor Klinisk immunologi eks. vævstypebestemmelse i forbindelse med stamcelletransplantation, genomisk sygdomsmarkør, Genomisk blodtypebestemmelse, antenatal RHD bestemmelse, antistofbestemmelse for trombocytter og granulocytter samt molekylær hæmatologiske analyser.

I Molekylærbiologisk Laboratorium er der 5 kollegaer, som alle indgår i både rutine, udvikling og forskningsprojekter, hvoraf den ene er funktionsansvarlig.

 Vi forventer:
  • At du er autoriseret bioanalytiker
  • At du er ansvarsbevidst
  • At du er kvalitetsbevidst
  • At du har gode samarbejdsevner, er engageret og har et godt humør.
  • Gode tværfaglige samarbejdsevner
Vi tilbyder:
  • En god introduktion og oplæring
  • Engagerede og erfarne kollegaer
  • Et fagligt spændende arbejdsmiljø
  • En afdeling med høj social kapital
  • En attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
Om afdelingen
I Klinisk Immunologisk Afdeling er vi 110 ansatte og omfatter transfusionsmedicin, transplantations-immunologi og immunologisk diagnostik.
Link til afdelingens hjemmeside 
Link til afdelingens Instagramkonto

Ansøgningsfrist
7. marts 2025

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsansvarlig bioanalytiker Rudi Steffensen 24411563
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt