Test manager til National og Tværsektoriel IT hos Region Nordjylland

Brænder du for test og kvalitetssikring af forretningskritiske IT-systemer? Har du erfaring med teststrategi, planlægning og validering af IT-systemer i regulerede brancher – og kan du koordinere, udføre og dokumentere testaktiviteter? Så er du måske den, vi søger til en tidsbegrænset stilling på to år.

National og Tværsektoriel IT hos Region Nordjylland søger en dygtig og struktureret test manager til sygehusapotekernes indkøbs- og logistiksystem ApoVision. Som test manager bliver du en del af et team i et større fællesregionalt opgraderingsprojekt, hvor du kan være med til at fremtidssikre høj kvalitet og stabil drift af en kritisk IT-løsning, der understøtter sygehusapotekerne i hele Danmark.

ApoVision er bygget på en Microsoft Dynamics NAV platform med fællesregional kernefunktionalitet samt lokale tilpasninger for hver region. Det fællesregionale opgraderingsprojekt af ApoVision er igangsat ifm. teknologiskifte til en ny platform; Microsoft Business Central. Projektet forventes afsluttet i 2027. Region Nordjylland har ansvaret for udvikling og validering af den fællesregionale løsning og de 5 regioner har ansvaret for specifikation, installation, test og drift af egen selvstændig løsning. Kvalitetssikring af ApoVision sker efter gældende GxP lovgivning og GAMP5 vejledningen. ApoVision har desuden integrationer til en række forretningskritiske 3. parts systemer. Som test manager bliver du sammen med dine kollegaer ansvarlig for at planlægge, koordinere og sikre fremdrift i test- og validering af leverancerne af ApoVision i et tæt samarbejde med IT-leverandøren og de øvrige regionale interessenter. Din primære opgave bliver at sikre, at ApoVision lever op til lovgivning og kvalitetsstandarder.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet inkludere:
  • Udvikling og vedligeholdelse af teststrategier og testplaner
  • Udførelse af test, dokumentation og validering af testaktiviteter
  • Udarbejdelse af test cases i overensstemmelse med GxP/GAMP5
  • Sikring af overholdelse af kvalitetskrav og interne procedurer ifm. testdokumentation
  • Samarbejde med forretningsspecialister, teknikere, QA og leverandører for at sikre kvalitet og compliance
  • Kvalitetssikring af interne og eksterne leverancer
Hvem er du?

Vi prioriterer, at du har:
  • Erfaring med test af IT-systemer, herunder planlægning, udførelse og dokumentation
  • Indsigt i validering af IT-systemer inden for regulerede brancher (f.eks. farmaci, medicinalindustrien eller sundhedssektoren)
  • Har erfaring med kvalitetsstyringssystemer og regulatoriske standarder som GxP/GAMP5
  • Evnen til at omsætte kravsspecifikationer til test cases og dokumentere testforløbet
  • En struktureret tilgang med sans for kvalitet og detaljen
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Evnen til at skabe overblik og håndtere skiftende prioriteter
  • En analytisk tilgang, hvor du kan nedbryde komplekse problemstillinger i overskuelige opgaver
Det vil være en fordel, hvis du:
  • Har en IT- eller teknisk uddannelse, f.eks. datalogi, softwareudvikling, ingeniør eller lignende
  • Har erfaring med test af Microsoft Dynamics NAV eller Business Central
  • Er ISQTB certificeret
  • Har kendskab til farmaci, medicinalindustrien eller sygehusapotekernes arbejdsgange

Hvad tilbyder vi?
En spændende, afvekslende stilling, hvor du selv har mulighed for at præge og tilrettelægge din arbejdsdag. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage. Du får en travl hverdag, hvor de færreste dage er ens – dette i et tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer, hvor der arbejdes uformelt og loyalt, med brede samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Rummelighed og humor er nøgleord for os. Region Nordjylland tilbyder gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et godt arbejdsmiljø.

Digitalisering og IT:
Digitalisering og IT i Region Nordjylland har ca. 250 kompetente medarbejdere og har som hovedmål at levere stabil og sikker drift, 24/7/365 til Region Nordjyllands egne ca. 15.000 brugere og 12.000 it-arbejdspladser. Stillingen er tilknyttet kontoret National og Tværsektoriel IT, som er en del af Digitalisering og IT. Du kan læse mere om Region Nordjylland på  www.rn.dk.

Arbejdssted:
Regionshuset i Aalborg – bemærk, at Region Nordjyllands matrikler er røgfrie.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på to år.

Ansøgningsfrist:
Send os din ansøgning og CV via linket nedenfor senest d. 6. marts 2025.

Der forventes afholdelse af ansættelsessamtaler d. 11. marts 2025 og evt. anden samtale den 17. marts 2025

Tiltrædelse: 1. maj 2025 eller snarest muligt.

Vil du vide mere om jobbet, så er du velkommen til at kontakte vicekontorchef Henrik Munk Hvarregaard på h.hvarregaard@rn.dk eller 22 11 95 14.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt