Tilbudsleder til Tilbuddet for Autismespektrumforstyrrelser - Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke

Området for Voksne med Udviklingshandicap – Sødisbakke søger tilbudsleder til Tilbuddet for Autismespektrumforstyrrelser
Du er verdensmester i samarbejde og kan bidrage med en klar linje og udvikling indenfor området for autismespektrumforstyrrelser. Du har lyst til at arbejde målrettet med forandringsledelse og er parat til at sætte dit præg på en arbejdsplads med større og mindre udfordringer.
Tilbuddet Autismespektrumforstyrrelser er et socialpædagogisk botilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelser samt betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Tilbuddet er opdelt i 3 afdelinger, hvor der i alt bor 25 borgere. Tilbuddet er en del af Specialsektoren i Region Nordjylland. Du kan læse mere om Tilbuddet for Autismespektrumforstyrrelser og Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke på: www.sodisbakke.dk
 
Rollen som tilbudsleder:
Som tilbudsleder for Autismespektrumforstyrrelser kommer du til at stå i spidsen for et af Danmarks førende specialtilbud til borgere med autismespektrumforstyrrelser.
Det vil sige:
  • Den overordnede ledelse af tilbuddet, tre afdelingsledere og over 100 medarbejdere.
  • At omsætte og implementere vedtagne strategier, mål, mission og vision og indsatser på tilbuddet.
  • At sætte mål og iværksætte indsatser for eget tilbud.
  • At arbejde målrettet med udfordringer i form af rekruttering og nedbringelse af sygefravær.
  • At sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde med pårørende og værger.
  • At udvikle tilbuddets faglige tilgange, metoder og kvalitet i overensstemmelse med ydelser, ressourcer og kommunale bestillinger.
  • Samarbejde med kommuner og øvrige samarbejdspartnere.
  • Arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø i tilbuddet.
  • Den løbende økonomistyring på tilbuddet inden for tilbuddets samlede økonomiske ramme.
 
Vi søger dig, der:
Har en solid ledelseserfaring, herunder ledelse af ledere, en relevant uddannelse og erfaring med pædagogisk arbejde inden for målgruppen.
  • Går forrest og er tydelig og autentisk i din ledelsesstil.
  • Har øje for vigtigheden af samarbejde på tværs af Området, dvs. at inkludere medarbejdere, pårørende og andre interessenter i opgaveløsningen.
 
Vi tilbyder:
Som leder af tilbuddet får du muligheden for at sætte retningen for et forandringsparat tilbud.
Herudover får du:
  • Et godt arbejdsfællesskab med et ledelsesteam, hvor der er en uformel omgangsform og med et stærkt fokus på sparring og løsning af kerneopgaven.
  • Et stort og spændende ansvarsområde med gode muligheder for personlig, faglig og ledelsesmæssig udvikling.
  • At blive en del af en arbejdsplads i udvikling med fokus på stærke værdier og høje ambitioner.
Har du lyst til at vide mere?
Kontakt Områdechef Jesper Cetnie Rasmussen. jesper.r@rn.dk eller 23806271.

Læs mere om Området for Voksne med Udviklingshandicap – Sødisbakke her: Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist den 10. februar 2025. Der holdes to samtalerunder, første gang d. 14. februar 2025 og anden gang d. 24. februar 2025. Kandidater, der indkaldes til 2. samtale, kan forvente at skulle gennemføre en test.

Tiltrædelse er 1. april 2025 eller snarest muligt.

Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har succes med at udvikle nye tilbud til mennesker fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder. Vi er samtidig leverandør af viden til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har ca. 135 beboere og ca. 550 ansatte fordelt på pædagogiske afdelinger, serviceafdelinger samt et aktivitets- og samværs tilbud.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt

Opdateret