Konsulent til Sygefraværs Task Force

Vil du være med til at gøre en forskel i arbejdet med at nedbringe sygefraværet på Region Nordjyllands arbejdspladser? Og ønsker du at arbejde med et indsatsområde, der har stor politisk bevågenhed i samarbejde med 2 andre erfarne konsulenter?

I Region Nordjylland har vi valgt at intensivere indsatsen omkring nedbringelse af sygefravær. Det betyder, at vi opnormerer vores Sygefraværs Task Force med en ekstra stilling.

Sygefraværs Task Force arbejder målrettet med at reducere sygefraværet på Region Nordjyllands arbejdspladser. Du vil komme til at supportere og understøtte to erfarne konsulenter, som arbejder tæt sammen med regionens ledere og arbejdsmiljøgrupper gennem processer, undervisning og sparring.

I Region Nordjylland benytter vi systemer fra Silkeborg Data, SBsys og Qlik når vi arbejder med sygefravær. Du vil få en grundig oplæring i brugen af systemerne og du vil samtidig få kollegaer du kan sparre med i hverdagen.

Dine primære opgaver:
  • Understøtte konsulenterne i deres arbejde med dataunderstøttede beslutninger og analyser i forbindelse med sygefraværsindsatser.
  • Indsamle, strukturere og fortolke sygefraværsdata og referater fra forskellige systemer.
  • Gennemse data og identificere mønstre og tendenser, som kan hjælpe med at forstå og reducere sygefravær.
  • Præsentere analyserne på en overskuelig og forståelig måde, via rapporter, PowerPoint-præsentationer etc.
  • Samarbejde tæt med konsulenterne i Task Force, samt data- og personalekonsulenter i HR, for at sikre en effektiv og målrettet indsats.
  • Følger op på de områder, hvor der har været en indsats – ved at tage en snak med ledelsen og følge op på data/referater
Vi forestiller os, at du:
  • Har en stærk interesse for at arbejde praktisk med data og lære de relevante analyseværktøjer, som vi bruger i regionen.
  • Har erfaring i at arbejde med sygefravær, sygefraværspolitik, analysering og fremstilling af HR-data
  • Er god til at se mønstre i data og kan omsætte statistikker til konkrete indsigter og anbefalinger.
  • Kan kommunikere og formidle sygefraværsdata på en klar og letforståelig måde.
  • Trives med at samarbejde på tværs af teams og kan tage ansvar for at levere den data og gennemgang af sygefraværsmaterialet, der skal til for at understøtte indsatsen.
  • Har et ønske om at bidrage til at flest mulige medarbejdere er på arbejde, til gavn for kerneopgave og trivsel.

Hvad tilbyder vi?
  • En unik mulighed for at blive en del af en specialiseret Task Force, der arbejder målrettet med sygefravær og arbejdsmiljø i hele Region Nordjylland.
  • Muligheden for at udvikle dine analytiske og formidlingsmæssige færdigheder i et miljø, hvor din indsats vil gøre en forskel.
  • Stærkt samarbejde med erfarne kolleger, som vil støtte din læring og udvikling inden for dataanalyse og sygefraværshåndtering.
  • En spændende arbejdsplads, tæt på de politiske beslutninger, hvor samarbejde på tværs af fagligheder er en del af kulturen og hverdagen.

Om os
Du bliver en del af Mennesker og Organisation, som varetager opgaver på alle arbejdspladser i Region Nordjylland. Du vil referere til Udviklingschef Jens Ravnholt Pedersen og din opgaveløsning vil foregå i tæt samspil med kolleger i HR ved teamene HR-data og Personalejura.

Dine primære samarbejdskolleger er Task Force Sygefravær, som er organiseret i Kvalitet og Arbejdsmiljø, hvor du også ansættes.

Læs mere om Mennesker og Organisation.

Task Force Sygefravær blev etableret for 5 år siden, som en projektindsats, støttet af Beskæftigelsesministeriet. Task Forcen har i sin tilgang et særligt fokus på at skabe resultater igennem implementering af regionens sygefraværspolitik og ved en vedvarende ledelsesmæssig indsats.

Task Forcens tilgang og metoder har vakt interesse i både presse, nationale arbejdsmiljøforaer og i de øvrige regioner. Du kan læse mere om Task Force Sygefraværs arbejde i følgende artikel:
Seks effektive skridt til at holde sygefravær nede - Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet

Det praktiske
Geografisk har alle afdelingerne i Mennesker og Organisation arbejdssted i Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst. 

Stillingen er 37 t. pr uge. Vi håber du kan tiltræde stillingen den 1. februar 2025 eller snarest herefter.

Løn og ansættelsesforhold efter HK  eller Ac-overenskomst. Konkret lønforhandling vil ske med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsproces
Der er ansøgningsfrist den 16. december 2024. Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt den 9. januar 2025.

Der vil blive indhentet reference i forbindelse med ansættelse.

Har du spørgsmål til jobbet inden du søger, så tøv ikke med at kontakte Sundhedsfaglig Arbejdsmiljøkonsulent Inge Bolet på 22 15 57 39 eller arbejdsmiljøkonsulent Bo Larsen på 30 89 24 43.

Er du klar til at tage del i denne vigtige sygefraværsindsats i Region Nordjylland?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt

Opdateret