Lægesekretærer/Sundhedsadministrative koordinatorer til Akutafdelingen i Hjørring

Har du lyst til at være en del af en spændende afdeling med alsidige arbejdsopgaver i et dynamisk miljø med 17 andre skønne kolleger - så fat pennen og send os en ansøgning:-) - vi ser frem til at høre fra dig. Vi søger to lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer til faste fuldtidsstillinger per 01.12. 2024 eller efter aftale.

HVIS DU SØGER…..
  • Gode kolleger
  • En stilling på en afdeling i konstant udvikling
  • En stilling, hvor du er i front, og der er nok at lave
  • Mulighed for at bruge dine stærke blækspruttegener
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet er godt og tværfagligt samarbejde er en selvfølge
  • Stor patientkontakt, hvor du møder alle med smil og imødekommenhed
  • En afdeling, hvor du kan være med til at præge udviklingen
  • En høj grad af selvstændighed og samtidigt et nært kollegialt samarbejde, hvor  teamarbejdet er et nøgleord
  • Et selvstændigt og udfordrende arbejde med mulighed for faglig udvikling
  • At blive en del af et stort akutsekretariat i rivende udvikling med en høj aktivitet
  • At blive en del af et godt uddannelsesmiljø 

Vores studerende siger: ”Det er en arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed, og hvor man føler sig hjemme. Du får de skønneste kolleger, som altid kan få et smil frem på læberne. Jargonen mellem kollegerne gør, at du kan slappe af og være tryg på din nye arbejdsplads”

OG HVIS DU ØNSKER.....
  • Mange fordele ved skiftende arbejdstider; fx hverdagsfri, da man optjener afspadsering, når man arbejder i weekenden samt løntillæg, når der arbejdes i vagt (aften, nat, weekend samt helligdage). Man arbejder weekendvagt hver tredje weekend.
  • Mulighed for indflydelse på din vagtplan

Sekretærerne i Akutafdelingen siger: 
  • "Jeg elsker min frihed i hverdagen"
  • "Jeg har aldrig problemer med at nå til frisør eller tandlæge"
  • "Det er dejligt at have fri til en hverdagsbrunch med veninder"
  • "Jeg nyder min alenetid"

TIL GENGÆLD FORVENTER VI, AT DU:
  • Har en godkendt lægesekretæruddannelse
  • Har flair for IT-systemer 
  • Er fleksibel, udadvendt og er villig til at arbejde i blandede vagter
  • Har personlig modenhed og kan agere i en travl hverdag med et højt patientflow
  • Er god til at prioritere dine arbejdsopgaver og tage ansvar
  • Kan yde en god service for patienterne og pårørende som repræsentant for vores organisation
  • Trives med at have mange personer omkring dig og har evne for og vilje til at samarbejde
  • Kan håndtere til tider svære situationer
  • Har et ønske om at være en aktiv del af vores afdeling, både fagligt og socialt
  • Er indstillet på at udvikle dig sammen med afdelingen og jobbet og byder ind på nye opgaver, når de opstår

AFDELINGENS PROFIL:
Akutmodtagelsen modtager patienter med akut opståede sygdomme og skader. Vi fungerer som visiteret Skadestue/Akutmodtagelse. Det betyder, at alle henvendelser som udgangspunkt skal gå gennem egen læge, lægevagten eller via 1-1-2. Patienter kan ikke møde direkte op i Skadestuen/Akutmodtagelsen uden en aftale.

I Akutafdelingen har vi vores eget sekretariat, som modtager og indskriver patienter hele
døgnet. Lægesekretærerne varetager desuden alt skrivning, registrering samt øvrige administrative opgaver i Akutmodtagelsen samt i Skadestuen. 

MANGLER DU YDERLIGERE INFORMATION, ELLER ER DU I TVIVL?
Er du i tvivl, om jobbet passer til dig? Vi kan arrangere en følgevagt, hvor du får mulighed for at se jobbet på nær hold.
Ellers er du meget velkommen til at rette henvendelse til ledende lægesekretær Anette Nikkelsen tlf. 97 64 11 37 eller til lægesekretærerne i Akutafdelingen tlf. 97 64 25 25.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta

Kontakt

Opdateret