Sygeplejerske søges til Døgnafsnit for Børn og Unge
Er du vores nye sygeplejerske der brænder for det familiecentrerede arbejde omkring syge børn og unge.
Gør en forskel sammen med os
Døgnafsnit for Børn og Unge består at et alment og et onkologisk/hæmatologisk team. Vores kerneopgave er at skabe gode, sikre og effektive patientforløb for indlagte børn, unge og deres familier. Samtidig sikre vi plads til, at vi sammen og hver for sig kan udvikle os inden for sygeplejen og specialet.
Vi arbejder familiecentreret og inddrager hele familien i pleje og behandling af barnet eller den unge. Samarbejdet med familierne værdsætter vi højt. Samarbejdet indebærer en høj grad af koordinering og information, vejledning og støtte samt pædagogiske tiltag. Her kan du læse mere om vores familiecenteret tilgang Familiecentreret sygepleje i Døgnafsnittet i Børneafdelingen AUH.
Hvem er vi
Afdelingen for Børn og Unge har flere funktioner på højt specialiseret niveau og Døgnafsnittet er i det daglige delt i to teams:
I det Almene team modtager vi akutte børn og unge i alderen 0-17 år med alle medicinske sygdomme. Desuden modtager vi et mindre antal kirurgiske børn og unge, som vi plejer og behandler i tæt samarbejde med det relevante kirurgiske speciale. Børn og unge med psykosociale lidelser indlægges også i afsnittet. Teamet er normeret til max. 14 sengepladser og har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 2½ døgn.
I det Onkologisk/hæmatologisk team modtager vi børn og unge i alderen 0-20 år med blod- og kræftsygdomme. Vi fungerer som et af fire centre i Danmark. Vi varetager udredning, behandling og pleje af børn og unge med de hyppigst forekomne blod- og kræftsygdomme samt immundefekter. Sjældnere lidelser varetages helt eller delvist på de tre øvrige centre, og derfor er der tæt samarbejde imellem centrene. Teamet er normeret til 6 sengepladser, og har undersøgelsestuer til ambulante børn og unge. Børn og unge der kommer her, er tilknyttet afsnittet i lange perioder.
Selvom vi er delt i to teams, er vi forsat et fællesafsnit, der hjælper hinanden i det omfang der er muligt.
Vi tilbyder
At arbejde hos os betyder en spændende og udfordrende hverdag med masser af ansvar og fleksibilitet i jobbet. Opgaverne giver mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi er et hold af engagerede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og én pædagog, hvor nogle kollegaer er nyuddannede og andre har mange års erfaring. Vi lægger vægt på høj faglighed, tværfaglighed og godt kollegialt samarbejde – vi lytter til og inddrager hinanden. Vi arbejder bevidst og proaktivt for et godt arbejdsmiljø med plads til indflydelse, gensidig tillid, dialog og humor.
Vi gør meget for at inddrage børn/unge og forældre. Det sker i mødet med den enkelte familie, og på et organisatorisk og strategisk plan.
Vi tilbyder et fagligt miljø, som kontinuerligt er under udvikling.
Vi arbejder proaktivt med kvalitet- og patientsikkerhed. Det er væsentligt for os, at vi lærer og hele tiden udvikler os.
Vi tilbyder forløb med supervision, og prioriterer debriefing efter svære forløb og hændelser.
Vi glæder os altid til at møde nye kollegaer, og tager godt imod dig når du kommer. Som vores nye kollega følger du et skræddersyet oplæringsforløb.
Om dig
Du brænder for og har evner til børne- og forældre samarbejdet.
Du har lyst til at arbejde med bedst mulig modtagelse, pleje og behandling af børn og unge.
Du er selvstændig og ansvarsfuld. Samtidig med at du tør spørge kollegaer om hjælp og råd - det er med til at udvikle os.
Du tager initiativ og ser muligheder frem for begrænsninger.
Du har en positiv indstilling til samarbejde, samt evner at indgå i tæt tvær- og monofagligt samarbejde.
Du har mod på nye faglige udfordringer, og på at tage aktivt del i udviklingen i afdelingen.
Du har gode kommunikative evner i både skrift og tale.
Du har sans for humor, da vi er humørfyldte og elsker et godt grin.
Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, blandt andet ved samarbejde, da vi tror på at “sammen når vi længst”.
Vi ser meget gerne både nyuddannede og garvede sygeplejersker blandt ansøgerne – for vi har plads til begge dele og hjælper dig selvfølgelig godt videre fra det udgangspunkt du kommer med.
Du må gerne være uddannet klinisk vejleder.
Du er fleksibel, og kan se dig selv i blandede vagter og weekend arbejde.
Praktik
Vi søger henholdsvis 1 sygeplejerske til Onkologien og 1 sygeplejerske til Almen.
Ansøgningsfrist søndag den 20. oktober 2024.
Opstart den 1. december 2024 eller efter aftale.
Vi afholder samtaler mandag den 28. oktober 2024.
Arbejdstid: Vi tilbyder fuldtid. Stillingen er på 37 timer/uge med skiftende vagter. Hvis andet timeantal ønskes, er dette også muligt. Vi arbejder 4 weekender over 12 uger i 8-12 timers vagter. Derudover har man typisk 8-10 vagter over en periode på 4 uger. Du har medindflydelse på vagtplanen, således din vagtplan tilpasses dine behov bedst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftaler med Dansk Sygeplejeråd.
Forud for en ansættelse vil vi indhente børneattest.
Vil du vide mere er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Stine Højbjerg Lassen, stine.lassen@rn.dk 97663429.
Vi vil også gerne vise dig afsnittet – hvis du ønsker dette.
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Fakta
ARBEJDSSTED:
Aalborg Universitetshospital
ADRESSE:
Reberbansgade 15
9000 Aalborg
ARBEJDSTID:
Fuldtid
VARIGHED:
Fast ansættelse
ANSØGNINGSFRIST:
20. oktober 2024
TILTRÆDELSE:
01. december 2024
Kontakt
Opdateret